Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

Christiansborg

1240  København K

Dato             27.03.08

J nr.              

 

 

 

Miljø- og Planlægningsudvalget har i brev af 5. marts 2008 stillet mig følgende spørgsmål alm. del, som jeg hermed skal besvare.

 

Spørgsmål 242

 

Ministeren oplyste ligeledes den 3. marts 2008: ”Den store indsats, som i disse år gennemføres med naturgenopretning, herunder den særlige vand og naturindsats finansieret af miljømilliarden, vil bl.a. resultere i en genopretning af naturen i en række vådområder og ådale. Sådanne vådområder vil reducere udledningerne af næringsstoffer, forbedre de fysiske forhold i vandløbene og skabe mulighed for, at vådområderne kan fungere som en buffer ved øget nedbør (fungere som en slags forsinkelsesbassiner).” Vil ministeren oplyse hvilke særlige vand- og naturindsatsen, der gennemføres i 2008 med midler fra finansloven 2008?

 

Svar 242

 

Jeg har forelagt spørgsmålet for miljøministeren, som har oplyst følgende:

 

./.

 
”Der er i løbet af 2007 udmeldt godt 40 projekter, som nu søges iværksat under miljømilliardens særlige vand- og naturindsats. Der vedlægges en oversigt over projekterne.

 

./.       Endvidere henvises til MPU alm. del – Bilag 200, som belyser indsatsens budget, fordeling m.v.

 


Årets bevilling anvendes ikke særskilt på enkelte af projekterne, men fordeles med henblik på at fremme og udvikle den samlede projektportefølje. Noget tilsvarende vil være tilfældet i 2009”.

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

 

Jakob Axel Nielsen

Fg. Klima- og energiminister