Â
	J.nr. MST-106-00058
	Den

 

 

 

 

 

Miljøministerens svar på spørgsmål nr. 234 (alm. del) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.

 

 

Spørgsmål 234

Vil regeringen på baggrund af indsatsplanen om brak oplyse, hvor meget hvert af de fire områder giver i reduktion på :

a. pesticidforbruget (kg og behandlingshyppighed)

b. fosfor (tab til vandmiljø; forbrug af kunstgødning: fosforoverskuddet),

c. nitrat (udvaskning til grundvand/vandmiljøet) og

d. drivhusgasser (lattergas, metan, CO₂ og tabet af organisk stof )?

 

Svar

a) Indsatsplanens punkter vedrørende informationskampagnen og vejledningen vurderes at have en reducerende effekt på pesticidforbruget, men kan ikke kvantificeres nærmere. I forbindelse med den samlede vurdering i forhold til pesticider skal det dog indgå i vurderingen, at det øgede areal med randzoner vil reducere risikoen for afdrift af pesticider til vandmiljøet, og at det øgede krav til efterafgrøder vil betyde et øget areal med vårsæd og dermed også et reduceret forbrug af pesticider.

 

b) Den nye randzoneordning vurderes at kunne forøge randzonearealet med 10.000 ha, hvilket vil reducere fosfortabet med ca. 20 tons fosfor. Indsatsplanen pÃ¥virker ikke fosforoverskuddet. Planen reducerer forbruget af fosforgødning ved, at de 10000 ha randzoner ikke skal gødes med fosfor.

 

c) Regeringens indsatsplan fremrykker VMP III kravet på efterafgrødeområdet. Kravet vil derfor stige fra 6/10% efterafgrøder til 10/14% efterafgrøder. Heraf kan de første 4 % ikke erstattes af grønne marker.

 

Dette vurderes at reducere nitratudvaskningen med op til 2.720 tons i 2008. Effekten kan ikke beregnes nøjagtigt, bl.a. fordi indsatsplanens randzoneordning og jordbrugers mulighed for at udlægge grønne marker påvirker nitratudvaskningen på følgende måder:

 

Jordbrugere har ifølge VMP III aftalen mulighed for at udlægge vintergrønne marker i stedet for efterafgrøder. Vintergrønne marker har ikke samme udvaskningsreducerende effekt som efterafgrøder. Med regeringens indsatsplan gøres 4% af efterafgrøderne obligatoriske og der bliver derfor en mindre tilskyndelse til at udlægge vintergrønne marker i stedet for efterafgrøder. Derudover vil randzoneordningen betyde, at flere landmænd udlægger de obligatoriske 10/14 % efterafgrøder for at kunne være med i randzoneordningen. Det skyldes, at der i randzoneordningen indgår krav om yderligere efterafgrøder og at ingen dele af det samlede efterafgrødekrav kan erstattes af grønne marker.

 

Randzonerne vil i sig selv reducere nitratudvaskningen. Denne effekt er dog ikke kvantificeret.

 

d) Kravet om flere efterafgrøder og flere randzoner vil modvirke den øgede emission af lattergas, der følger af den midlertidige ophævelse af brak. Dette er ikke nærmere kvantificeret. Tabet af organisk stof er ikke undersøgt nærmere, men kravet om flere efterafgrøder og flere randzoner vil øge indholdet af organisk stof.

 

Det vurderes, at ovenstående tiltag vil neutralisere de negative miljøeffekter af den midlertidige ophævelse af brakforpligtelsen.