J.nr. BLS-401-00207

 

Den 25. marts 2008

 

 

 

 

 

 

 

 

Miljøministerens svar på spørgsmål nr. 231 og 232 (alm. del) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.

 

 

Spørgsmål nr. 231

Vil ministeren oplyse, om det samlede netto ressourceforbrug til vandløbsvedligeholdelse er skåret ned siden amterne blev nedlagt som følge af kommunalreformen og opgaven blev overført til kommunerne?

 

Svar

Jeg har forelagt spørgsmålet for By- og Landskabsstyrelsen, der har oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til:

 

”Ved bodelingen i forbindelse med kommunalreformen blev amternes opgaver og de tilhørende ressourcer til vedligeholdelse af de tidligere amtsvandløb overført til kommunerne.

 

Miljøministeriet får ikke indberetninger om, hvilke beløb kommunerne – og tidligere også amterne – anvender på vandløbsvedligeholdelse.  By- og Landskabsstyrelsen har derfor kontaktet KL. Her oplyser man, at kommunernes regnskaber for 2007 endnu ikke er afsluttede. Derfor har man ikke nogen viden om, hvordan udgifterne til vandløbsvedligeholdelse er efter kommunalreformen.”

 

 

Spørgsmål nr. 232

Hvis der er skåret ned i det samlede netto ressourceforbrug til vandløbsvedligeholdelse i kommunerne i forhold til, hvad amterne og kommunerne anvendte før kommunalreformen, vil ministeren så oplyse, hvor meget og hvordan der er skåret ned i aktiviteterne?

 

Svar

Jeg henviser til min besvarelse af spørgsmål nr. 231.