J.nr. MST-704-00044

 

Den 3. april 2008

 

 

 

 

 

 

 

 

Miljøministerens svar på spørgsmål nr. 222 (alm. del) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.

 

 

Spørgsmål nr. 222

"Miljøministeren har i medierne givet udtryk for, at ministeren ikke "tror meget på den idé", der består i at indføre dansk pant på udenlandske øl- og sodavandsdåser. Vil ministeren redegøre for, hvad den tro er baseret på?"

                                                                

Svar

Jeg læser spørgsmålet således, at der spørges til muligheden for at lade de tyske dåser være omfattet af det danske pant- og retursystem, sådan at forbrugerne kan aflevere dåserne i de danske butikker og få udbetalt pant herfor.

 

Der skal ikke herske tvivl om, at jeg gerne vil være med til at finde en løsning på problemerne med de mange drikkevareemballager i den danske natur. Det er bl.a. derfor at vi netop i finanslovsaftalen har besluttet at indføre pant på emballager til kildevand, icetea m.v. De tyske dåser udgør dog et særligt problem, og jeg vil derfor tage sagen op med min tyske kollega ved første givne lejlighed. Af samme årsag har jeg også bedt Miljøstyrelsen om, i samarbejde med bl.a. de tyske miljømyndigheder, at undersøge, hvilke løsningsmodeller det er realistisk at arbejde videre med i forhold til at få reduceret antallet af henkastede tyske dåser.

 

Jeg mener, at det på nuværende tidspunkt er vigtigt at være åben over for de forskellige muligheder. Jeg må dog samtidig konstatere, at det ikke er nogen let sag at indføre dansk pant på udenlandske øl- og sodavandsdåser. Der er også før min tiltrædelse som miljøminister blevet arbejdet ihærdigt på at finde en løsning, desværre dog uden held. Bl.a. fordi en løsning, hvor danske forbrugere kan aflevere tyske dåser i danske butikker og få udbetalt pant herfor, er forbundet med en række ganske svære både økonomiske, juridiske og praktiske problemstillinger. Samtidig synes jeg, at det er væsentligt, at vi i valget af en fremtidig løsningsmodel tillige fastholder den velvillighed, som vi i dag oplever blandt parterne i det dansk pant- og retursystem til at sikre systemets effektivitet.

 

Endelig vil jeg ikke undlade at bemærke, at nogle af de emballager, vi i dag finder i naturen, er emballager, som er omfattet af det danske pant- og retursystem, og som ville udløse pant ved aflevering i en returautomat. Der er efter min bedste overbevisning derfor fortsat brug for indsatser af forebyggende og oplysende karakter, som kan hjælpe folk til at agere fornuftigt, når de i forbindelse med ophold i det offentlige rum skal af med en tom emballage – uanset om emballagen udløser pant eller ej.