J.nr. AAR-9-00005

 

Den

 

 

 

 

 

 

 

 

Miljøministerens svar på spørgsmål nr. 217 (alm. del) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.

 

 

Spørgsmål 217

”Kan ministeren bekræfte, at Kalø Vig i regionplanen under Århus Amt var rubriceret som kvælstoffølsomt område, men at området ikke indgår i statens udpegning af kvælstoffølsomme områder?”

 

Svar

I Århus Amts Regionplan 2005 blev Kalø Vig udlagt med skærpet målsætning, bl.a. fordi der er tale om et naturligt iltsvindsområde. På den baggrund udpegede Århus Amt oplandet til Kalø Vig som opland til kvælstoffølsomt overfladevandsområde.

 

Oplandet til Følle Vig, som er den inderste del af Kalø Vig, er opland til et mindre Natura 2000 område. Oplandet er blandt andet på baggrund heraf vurderet som kvælstoffølsomt. Da Kalø Vig ikke er et Natura 2000 område, indgår oplandet ikke i den statslige udpegning af kvælstoffølsomme områder.