|
|
|
|
|
|
Den 25. marts 2008 |
|
|
Miljøministerens svar på spørgsmål nr. 199 (alm. del) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.
Spørgsmål 199
Vil ministeren oplyse, hvad prisen er for at reducere 1 kg fosfor med forskel-lige tiltag?
Svar
Danmarks
Miljøundersøgelser har i en faglig rapport listet og vurderet virkemidler med
henblik på at give det indledende overblik til brug for omkostningseffektivitetsvurderinger
ved implementering af vandrammedirektivet. Af denne rapport fremgår det, at
prisen for at reducere fosforudvaskningen fra landbruget ligger i
størrelsesorden 60 kr. til 113.000 kr. pr. kg P pr. år. Det påpeges, at
effekten af virkemidlerne er særdeles afhængig af geografisk lokalisering, og
virkemidlerne forudsætter, at de sættes ind i et område, der har risiko for
netop den type fosfortab som virkemidlet er rettet imod.
Virkemiddel |
P-emission |
Velfærdsøkonomisk |
Omkostning pr. Kg |
a. Krav om nedfældning af husdyrgødning i perioden fra høst til d.1.april; b. Forbud mod jordbearbejdning i perioden fra høst til d.1.april |
a. 0,01-0,125 kg/ha b. 0,025-0,25 kg/ha |
a.60-175 kr/ha b.300-880 kr/ha |
480-17.500 kr/kg P 1.200-35.200 kr/kg P |
Udelukke vintersæd og etablering af efterafgrøder på erosionstruede arealer |
0,06-0,25 kg/ha |
300-880 kr/ha |
1.200-14.600 kr/kg P |
Undergødske med P |
0,003-0,10 kg/ha |
30-60 kr/ha |
300-20.000 kr/kg P |
Etablere vedvarende græs på erosionstruede arealer |
0,06-0,250 kg/ha |
3.600-6.800 kr/ha |
14.400-113.000 kr/kg P |
Udlægning af udyrkede randzoner på omdriftsarealer, der støder op til vandløb og søer |
1-3 kg/ha |
3.600-6.800 kr/ha |
120-6.800 kr/kg P |
Ekstensivering af landbrugsdrift i ådale |
10-30 kg/ha |
900-1.700 kr/ha |
60-340 kr/kg P* |
Ophør af vandløbsvedligeholdelse |
10-30 kg/ha** |
900-1.700 kr/ha |
Eksklusivt sparede omkostninger til vandløbsvedligeholdelse |
*Reduktionsomkostningen for P er opgjort under forudsætning af at 50% af det ekstensiverede areal vil være periodevis oversvømmet
** Effekten på P er
opgjort pr. hektar oversvømmet areal.
Kilde: Faglig rapport fra DMU nr. 625, 2007. Virkemidler til realisering af målene
i EUs Vandramme-direktiv.