J.nr. MST-106-00046

 

 

Den 25. marts 2008

 

 

 

Miljøministerens svar på spørgsmål nr. 198 (alm. del) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.

 

 

Spørgsmål 198

Ifølge forslaget til finanslov for 2008 har regeringen og Dansk Folkeparti udskudt anvendelsen af 100 mio. på lavbundsjorde m.m. Kan ministeren på den baggrund oplyse, hvor store reduktioner i udsivning af fosfor og nitrat der hermed forsinkes?

 

 

Svar

Forslaget til Finanslov medfører, at en bevilling på 100 mio. kr. til vand- og naturindsats under miljømilliarden udskydes fra 2008 til 2009.

 

Der er i løbet af 2007 udmeldt over 40 projekter i tilknytning til miljømilliardens vand- og naturindsats. Disse projekter søges nu gennemført, og de fleste er inde i en fase, hvor der er dialog med de berørte lodsejere om projekternes gennemførelse.

 

Det er en langsigtet opgave at gennemføre naturgenopretningsprojekter.  Der påløber først omkostninger i større omfang, når processen er så langt, at der sker erhvervelser, udbetales erstatninger i tilknytning til aftaler med lodsejere, samt efterfølgende gennemføres anlægsarbejde.

 

Med de bevillinger, der indgår i forslaget til Finanslov, vil indsatsens forudsete omkostninger kunne dækkes, når de opstår. Forslaget medfører derfor ikke en forsinkelse af indsatsen eller dennes effekter, idet indsatsen fortsat søges gennemført, som hidtil planlagt.