J.nr.  SNS – 501-00069

 

Den 20. februar 2008

 

 

 

 

Miljøministerens svar på spørgsmål nr. 190 (alm. del) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.

 

 

Spørgsmål 190

Vil ministeren oplyse, hvilke budgetmæssige muligheder, herunder konto, beløb og Ã¥r pÃ¥ finansloven, som ministeren har for at erhverve arealer til naturgenopretning, nÃ¥r arealerne sættes til salg, sÃ¥ledes at der kan opnÃ¥s en besparelse i forhold til køb af fx et landbrugsareal i drift, selv om naturgenopretning ikke er umiddelbart forestÃ¥ende?     

 

 

Svar

 

Ministeriet forhandler aktuelt om en lang række arealerhvervelser med henblik på naturgenopretning m.v. Tilsvarende forhandles der om aftaler om naturgenopretning på arealer, som forbliver i privat eje. Erhvervel­serne og aftalerne finansieres enten gennem miljømilliardens særlige vand- og naturindsats (2007- 2009) eller de ordinære naturforvaltningsmidler. Endvidere gennemføres en række aftaler under ordninger knyttet til EU’s Landdistrikts­program.

 

Erhvervelserne og aftalerne under miljømilliarden og naturforvaltningsmidlerne gennemføres som led i projekter, som er udvalgt på baggrund af en nøje vurdering og prioritering med henblik på at sikre størst mulig effekt af de afsatte ressourcer. Overførsel af ressourcer til arealerhvervelse, som ikke sigter mod et konkret projekt, vil således umiddelbart reducere den samlede projektaktivitet.

 

Offentlig erhvervelse af naturarealer, som udbydes til salg, vil i det enkelte tilfælde bero på en konkret vurdering og prioritering i forhold til andre potentielle aktiviteter. Finansiering vil som hovedregel skulle ske over miljømilliarden eller naturforvaltningsmidlerne.

 

Der vil i en række tilfælde kunne opnås stor effekt og være stort behov for naturgenopretning på arealer i mere eller mindre intensiv landbrugsmæssig drift, idet disse arealer ikke i forvejen er beskyttede af f.eks. Naturbeskyttelseslovens § 3. Her vil et ophør af landbrugsdriften kunne reducere udledningen af næringsstof til vandmiljøet og tilføre arealet en række naturværdier i øvrigt.