|
|
J.nr. MST-605-00065 |
|
|
|
|
|
|
Miljøministerens svar på spørgsmål nr. 19 (alm. del) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.
Spørgsmål
Svar
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om plantebeskyttelsesmidler har hjemmel i TEF artikel 37(2) og artikel 152(4)(b), og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren om fælles beslutningstagen i TEF artikel 251.
Artikel 37(2) vedrører den fælles landbrugspolitik, og er hjemlen for det nugældende direktiv 91/414/EØF om plantebeskyttelsesmidler. Artikel 152(4)(b) omhandler forebyggelse og beskyttelse af folkesundheden.
I forhandlingerne er der endnu stor uenighed om hjemmelsspørgsmålet, da Rådets Juridiske Tjeneste, Kommissionen og Europa-Parlamentet har forskellige holdninger til spørgsmålet.
Rådets Juridiske Tjeneste fremkom med deres vurdering af hjemmelsspørgsmålet i oktober og mener, at den rette hjemmel alene er artikel 95, som vedrører foranstaltninger vedrørende det indre marked.
Europa-Parlamentet mener, at forslaget bør have hjemmel i artikel 152(4)(b) og 175, som vedrører gennemførelsen af miljøpolitikken.
Danmark ønsker hjemmelsgrundlaget udvidet til også at være art. 175, da et af hovedformålene med forslaget er at sikre beskyttelsesniveauet, og har også givet udtryk herfor under forhandlingerne. – Også andre lande har givet udtryk for at artikel 175 bør overvejes.
Det forventes, at hjemmelsproblematikken bliver drøftet grundigere under det kommende slovenske formandskab.