|
|
|
|
|
|
|
Miljøministerens svar på spørgsmål nr. 175 (alm. del) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.
Spørgsmål 175
Vil ministeren redegøre for hvilke konkrete initiativer, ministeren vil foretage sammen med sundheds- og forebyggelsesministeren som led i den annoncerede fælles oprustede indsats mod kemiske stoffer, jf. omtalen i Berlingske Tidende den 9. januar 2008?
Svar
Indsatsen pÃ¥ miljø- og sundhedsomrÃ¥det er ikke ny, og der er derfor en lang række omrÃ¥der, hvor de to ministerier arbejder sammen om konkrete initiativer. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har en stor viden om befolkningens sundhedstilstand og miljøfaktorers helbredseffekter, mens Miljøministeriet har indgÃ¥ende kendskab til miljøfaktorerne og deres pÃ¥virkning af mennesker og natur. En bedre udnyttelse af denne viden kan derfor pÃ¥ sigt føre til en mere fokuseret forebyggende indsats bÃ¥de i form af bedre patientbehandling, vejledning af befolkningen og reguleringsmæssige initiativer sÃ¥vel nationalt som internationalt. Nedenfor er der for de relevante omrÃ¥der en kort beskrivelse af samarbejdet og initiativer pÃ¥ omrÃ¥det.Â
Samarbejde om international indsats vedrørende miljø og sundhed
Miljøministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse arbejder sammen i forhold til den internationale indsats inden for miljø og sundhed, både i WHO- og EU-regi, herunder i forhold til den nationale opfølgning på EU’s strategi for Miljø og Sundhed, SCALE.
Et af de seneste initiativer er, at de involverede ministerier i Danmark – Fødevareministeriet, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Miljøministeriet har givet tilsagn om medfinansiering til et 3-årigt projekt om biomonitering, som der er ansøgt om i EU. På rådsmødet i december blev sagen rejst fordi Kommissionen ikke havde givet penge til projektet og jeg støttede min belgiske kollega i, at projektet bør støttes.
Jeg har derfor aftalt med min kollega, at vi sammen vil forberede det danske indspil til den 5. paneuropæiske ministerkonference i WHO om miljø og sundhed, som finder sted i 2009. Det er stadig tidligt i denne proces, men vi vil blandt andet lægge vægt på, at hormonforstyrrende og allergifremkaldende stoffer bliver et tema.
Samarbejde vedrørende hormonforstyrrende stoffer
Tilbage i 2000 startede finansieringen af et overvågningsprogram af sædkvaliteten hos unge danske mænd, der giver vigtig viden om den historiske udvikling, også i forhold til andre lande. De sidste år har Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse finansieret denne overvågning, men Miljøstyrelsen orienteres løbende om resultaterne og anvender dem i det internationale arbejde med at sætte fokus på problematiske stoffer. Der er i 2007 oprettet et myndighedsnetværk om hormonforstyrrende stoffer, hvor der udveksles viden og hvor indsatsen koordineres. Myndighedsnetværket omfatter Miljøstyrelsen, Sundhedsstyrelsen, Fødevarestyrelsen, Arbejdstilsynet, Fødevareministeriet, Videnskabsministeriet og Erhvervs- og Byggestyrelsen. Et kommende initiativ er bl.a. et ekspertmøde med henblik på vejledning om brug af forskellige typer af sutteflasker.
I 2008 afholdes der en national workshop om hormonforstyrrende stoffer, og der vil i efteråret blive afholdt en international forskerworkshop om kombinationseffekter. Regeringen har netop sammen med Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance besluttet at etablere et center for hormonforstyrrende stoffer for at styrke indsatsen på dette område.
Samarbejde vedrørende allergi
Allergi er en af de 8 folkesygdomme, der prioriteres i regeringens sundhedsprogram â€Sund hele livetâ€. Væsentlige dele af det samlede spektrum af allergiforekomster kan tilskrives udsættelse for kemiske stoffer i hverdagen. Som led i regeringens miljø- og sundhedsstrategi er â€Videncenter for Allergi overfor kemiske stoffer i forbrugerprodukter†etableret pÃ¥ Gentofte sygehus. Videncentrets arbejde har været særdeles anvendeligt i forebyggelsen bÃ¥de i forhold til patienterne og med indspil til regulering af de allergifremkaldende stoffer.
Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har netop givet en bevilling til videncenteret for årene 2008 og 2009, som ligger ud over de 3 mio. kr. om året som kommer fra finanslovsmidlerne kemikalier, miljø og sundhed, og centerets arbejde er derfor sikret de næste år.
Herudover er der også et samarbejde i forhold til duft- og kemkalieoverfølsomhed, hvor Sundhedsstyrelsen og flere lægefaglige eksperter sidder i styregruppen for Videncenter for Duft- og Kemikalieoverfølsomhed. Dette sikrer, at den nye viden centret frembringer, løbende kommer til sundhedsmyndighedernes kendskab og dermed kan indgå i forbindelse med vejledning af patientbehandling.
Samarbejde vedrørende luftforurening (partikler)
I forbindelse med indsatsen over for luftforurening samarbejder Miljøstyrelsen med Sundhedsstyrelsen med hensyn til den faglige viden og vurderingen af sammenhængen mellem udsættelse for forskellige forureningskomponenter i luften bl.a. partikler og omfanget af helbredseffekter, som f.eks. dødelighed, hjerte-karsygdomme og luftvejslidelser. Det arbejde danner baggrund for Miljøstyrelsens initiativer på partikelområdet.
Samarbejde vedrørende kvalitetskriterier for jord, luft og vand
I forbindelse med udarbejdelse af dokumentation for sundhedsbaserede kvalitetskriterier for indholdet af kemiske stoffer i jord, luft og drikkevand indgår embedslægerne i styregrupperne for fastsættelse af B-værdier (det bidrag at et kemisk stof, som en virksomhed må udlede til luften) og jord- og drikkevandskvalitetskriterier. Embedslægerne bidrager her med vigtige praktiske erfaringer. Sundhedsstyrelsen og embedslægerne har også været inddraget i det omfattende arbejde om hvordan og på hvilket niveau sundhedsbaserede kvalitetskriterier fast lægges, og om beskyttelsesniveauet for konkrete kemiske forureningsstoffer i jord.
Samarbejde vedrørende vurdering og håndtering af nanomaterialer
Miljøministeriet og det tidligere Indenrigs- og Sundhedsministerium samt Sundhedsstyrelsen har i de forløbne 2 år etableret et tæt samarbejde vedrørende vurderingen af de lovgivningsmæssige og risikohåndteringsmæssige aspekter af nanomaterialer. Dette har bl.a. udmøntet sig i rapporten "Nanoteknologi og sundhed" udgivet af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i december 2007, hvor det beskrives i hvilket omfang den eksisterende lovgivning inden for de forskellige administrative sektorer varetager beskyttelsen af sundhed i forbindelse med anvendelse af nanomaterialer. Endvidere deltager Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse/ Sundhedsstyrelsen i Miljøstyrelsens netværksgruppe vedrørende risikovurdering og risikohåndtering af nanomaterialer.
Ministeren for Sundhed og Forebyggelse og jeg vil løbende overveje, om vi kan forøge den fælles indsats for at sikre et sundt miljø, herunder hvordan vi bedst muligt udnytter den viden, de to ministerier har hver for sig i en fælles indsats.Â