Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

Christiansborg

1240  København K

Dato             26.04.08

J nr.              

Miljø- og Planlægningsudvalget har i brev af 8. februar 2008 stillet mig følgende spørgsmål MPU 172 alm. del, som jeg hermed skal besvare.

 

Spørgsmål 172:

 

"Hvor meget øges udledningen af miljøskadelige kvælstofilter i værste fald, hvis scenariet i kapitel 5.5 (Tabel 5.4) i Fødevareministeriets rapport ”Jorden – en knap ressource” om potentialet for at omdanne biomasse til energi, gennemføres helt?”

Svar:

Spørgsmålet er tidligere besvaret foreløbigt. Nærværende endelige besvarelse er udfærdiget med bidrag fra fødevareministeren, som har rekvireret nedenstående vurdering af spørgsmålet fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF) ved Aarhus Universitet. Jeg kan derfor henvise til følgende vurdering fra DJF:

”Det skal anføres, at besvarelse af dette spørgsmål bygger på væsentlige bidrag fra Danmarks Miljøundersøgelser.

 

For kraftvarmeværker gælder følgende emissionsfaktorer for emission af kvælstofilter (NOx):

 

Træ: 69 g/GJ

Halm: 131 g/GJ

 

Disse emissioner fra forbrænding af biomasse er dog ikke større end ved forbrænding af fossil brændsel, jf. tabellen herunder. Som det i øvrigt fremgår af tabellen er emissionerne meget afhængige af forbrændingsteknologien. Endelig er der mulighed for at gennemføre NOx-reduktion af røgen efter forbrændingen. Samlet set forventes et skifte fra fossil energi til biomasse således ikke at betyde en øget NOx-emission. Der kan dog tænkes at være visse typer kvælstofholdige biomasser, der kan medføre høje emissioner, hvis de afbrændes. I de tilfælde kan man vælge at kræve NOx-reduktion eller at omsætte biomassen til biogas, ethanol e.l.

 

 

 

 

NOx emissionsfaktor g/GJ

Kedel

Gasturbine

Gasmotor

Naturgas

42-97

124

148

Tung olie

109

109

109

Let olie

65

350

700

Kul

109

 

 

Biogas

28

 

540

 

Lattergas (N2O) er en af de nitrøse gasser. Som nævnt i besvarelsen af spørgsmål 168 forventes en betydelig reduktion i emissionen heraf, hvis scenariet i tabel 5.4 gennemføres helt, specielt hvis der vælges dyrkning af flerårige energiafgrøder. Effekten skyldes dels en reduceret lattergasproduktion i jorden, når husdyrgødningen afgasses inden udbringning, dels en mere effektiv kvælstofudnyttelse i flerårige energiafgrøder end i almindelige landbrugsafgrøder.

 

Kilde: Illerup, J.B., Nielsen, O-K., Winther, M., Mikkelsen, M.H., Hoffmann, L., Nielsen, M., Gyldenkærne, S., Fauser, P., Jensen, M.T. & Bruun, H.G. 2007: Annual Danish Emission Inventory Report to UNECE. Inventories from the base year of the protocols to year 2005. National Environmental Research Institute, University of Aarhus, Denmark. 184 pp. - NERI Technical Report No. 649. http://www.dmu.dk/Pub/FR649.pdf”