Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

Christiansborg

1240  København K

Dato             26.04.08

J nr.              

Miljø- og Planlægningsudvalget har i brev af 8. februar 2008 stillet mig følgende spørgsmål MPU 170 alm. del, som jeg hermed skal besvare.

 

Spørgsmål 170:

 

"Hvor meget nedsættes produktionen af fødevarer hvis scenariet i kapitel 5.5 (Tabel 5.4) i Fødevareministeriets rapport) i Fødevareministeriets rapport ”Jorden – en knap ressource” om potentialet for at omdanne biomasse til energi, gennemføres helt?”

Svar:

Spørgsmålet er tidligere besvaret foreløbigt. Nærværende endelige besvarelse er udfærdiget med bidrag fra fødevareministeren, som har rekvireret nedenstående vurdering af spørgsmålet fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF) ved Aarhus Universitet. Jeg kan derfor henvise til følgende vurdering fra DJF:

”Tre af de beskrevne tiltag i Tabel 5.4 i Fødevareministeriets rapport kan forventes at reducere fødevareproduktionen, og effekten af disse er vurderet i tabellen herunder. Ved udnyttelse af det hidtidige brakareal vil der ske en reduktion i forhold til en mulig udvidet fødevareproduktion. Vi har ikke beregnet en størrelse herfor, da der indgår mange ukendte parametre i en sådan beregning.

 

Tiltag

Reduceret foder/fødevareproduktion årligt

15 % af kornareal omlægges til energiafgrøder

1,12 mio. tons korn

100 % af rapsolien udnyttes til energi

0,032 mio. tons rapsolie

75 % af lavbundsareal med ekstensivt græs udnyttes til biogas

115 mio. foderenheder græs

 

Hvis kornareal udtages til energiafgrøder, forventes der primært at være tale om jorde med et begrænset udbyttepotentiale for korn, typisk sandjorde i Jylland. Ved beregningen af nedgang i kornproduktionen er derfor benyttet et kornudbytte på 5 ton/ha svarende til gns. kornudbytte i det tidligere Ringkøbing Amt i 2002-2006.

I dag udnyttes 70-80 % af rapsolien til energi og ved 100 % udnyttelse til energi vil yderligere 0,032 mio. tons rapsolie blive udnyttet, mens rapskagen fortsat kan udnyttes til foder.

 

Af det potentielle lavbundsareal med permanent græs, der indgår i beregningen for udnyttelse til biogas, er ca. 1/3 registreret som brakarealer og andre ekstensive udnyttelser. Vi antager, at af de 75 % af det potentielle areal, som udnyttes til biogas, hvis scenariet føres ud i livet, vil ca. halvdelen have været udnyttet til foderformål hidtil. Ifølge Rapport om grovfoderudbytter i Danmark, afgivet til Udvalg vedr. kvælstofnormer, -prognoser og kvælstof i husdyrgødning (Normudvalget), januar 2007, er der typisk et udbytte på 2.000 foderenheder fra permanente græsarealer.”