Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

Christiansborg

1240 København K

Dato   12.03.08

                         

Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg har i brev af 1. februar 2008 stillet mig følgende spørgsmål 154 alm. del, som jeg hermed skal besvare.

 

Spørgsmål  154:

 

" Vil ministeren redegøre for, hvad der kan være forklaringen på, at vi i Danmark siden 2005 er begyndt at udlede mere CO2 for hver kilowatt-time strøm vi producerer?"

Svar:

 

Det er rigtigt, at der fra 2005 til 2006 skete en stigning i den gennemsnitlige CO2-udledning per kilowatt-time elektricitet på godt 3 %. Der kan være flere årsager hertil, men de væsentligste årsager er den meget ringe vind i 2006, som betød at vindkraft dækkede en betydelig mindre andel af den samlede elforsyning, og at også biomasseandelen af elsektorens brændselsforbrug faldt en smule fra 2005 til 2006.

Den overvejende andel af elproduktionen er omfattet af EU’s CO2-kvotesystem. Hermed sættes et loft for, hvor meget CO2 der må udledes, og dette loft er blevet sænket væsentligt i den indeværende periode fra 2008-2012.

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Connie Hedegaard