Klima- og Energiministerens svar på spørgsmål nr. 15 (alm. del) stillet af Folketingets

Miljø- og Planlægningsudvalg.

 

Spørgsmål 15

Vil ministeren redegøre for, hvad Danmark har gjort for at nedbringe CO2 udslippet fra danske skibe og fly?

 

Svar

Jeg vil indledningsvis henvise til forespørgselsdebatten i april 2007, hvor vi havde lejlighed til at drøfte særligt CO2-udslippet fra fly, men også kort berørte CO2-udledningen fra skibe.

 

I sagens natur er det ikke optimalt, at regulere en international sektor regionalt eller nationalt. Derfor har det hele tiden været regeringens synspunkt, at internationale sektorer skal reguleres globalt – og hvis ikke det er muligt, må man overveje EU-tiltag.

 

Der er i dag ingen regulering af international luft- og skibsfarts CO2-udledning. Kyoto-protokollen henviser til FN’s Civile Luftfartsorganisation – ICAO – og FN’s Søfartsorganisation – IMO.

 

Omkring luftfart må man konstatere, at der på ICAO’s generalforsamling i september i år ikke var flertal for at fremme en konkret regulering af sektorens CO2-udslip, om end Danmark sammen med de øvrige EU-lande pressede hårdt på. Fronterne var skarpt trukket op, og flertallet af lande ønskede at hindre EU’s videre arbejde med konkret regulering på området. Netop fordi man i EU forhandler om en konkret regulering i form af kvotehandel, i mangel af international fremdrift, nedlagde EU-landene et forbehold for ICAO generalforsamlingens konklusioner, som ikke tillader regionale initiativer at træde i stedet for internationale tiltag.

 

Jeg synes det var rigtigt, at EU afviste konklusionerne, da man fra dansk side har lagt mange kræfter i at fremme en EU-regulering af området. Således har jeg gennem dialog med mine europæiske kollegaer og EU-Kommissionen gentagne gange understreget, at det var vigtigt at fremme en EU-regulering, når der ikke var en international vilje til at løfte opgaven.

 

Jeg skal ikke gå i detaljer med EU’s reguleringsforslag, som lader luftfartsektoren omfatte af EU’s kvotehandels-system, men henvise til drøftelserne i Miljø- og Planlægningsudvalget og Europaudvalget forud for Rådsmødet den 20. december 2007.

 

For skibsfart har vi fra dansk side presset på, for at IMO skulle løfte opgaven. Så sent som i sommer præsenterede Danmark sammen med Portugal et papir, der appellerede til IMO om at påtage sig et ansvar for at tage hånd om skibsfartens udledning af drivhusgas.

 

Den danske udmelding var med til at sætte fokus på emnet, og der er nu nedsat en arbejdsgruppe, som skal vurdere forskellige muligheder for at regulere CO2 emissionerne fra skibsfart. Samtidig forventes CO2 at få stor opmærksomhed ved de kommende møder i IMO’s miljøkomité. Fra dansk side vil vi bistå IMO med udredningsarbejde og udformningen af konkrete reguleringsforslag.

 

Såfremt ICAO og IMO i en meget nær fremtid ikke kommer med konkrete initiativer, vil jeg arbejde for, at international skibs- og luftfart omfattes af en kommende klimaaftale, der som bekendt skal færdigforhandles på klimatopmødet i Danmark i 2009.

 

Som det vil fremgå arbejder regeringen således på mange fronter, og jeg håber, at vi kan krone vores bestræbelser inden for en overskuelig fremtid ved, at international transport bliver omfattet af en fremtidig global klimaløsning.