Dato:            18. februar 2008

Kontor:         Kommunaløkonomisk kt.

J.nr.:             2008-2415-67

Sagsbeh.:   bs

Fil-navn:       MPU spm 145

 


Besvarelse af spørgsmål nr. 145 (Alm. del), som Miljø- og Planlægningsudvalget har stillet til velfærdsministeren den 25. januar 2008 (omtrykt den 31. januar 2008 – ændret adressat)

 

Spørgsmål 145:

"Ministeren bedes redegøre for, om en tilbagelevering af Flyvestation Værløse til staten er mulig i henhold til Furesøaftalen."

 

Svar:

Grundlaget for tilbuddet til Furesø Kommune om overtagelse af Flyvestation Værløse er det tidligere Indenrigs- og Sundhedsministeriums notat af 26. maj 2006. I dette notat beskrives forligspartiernes enighed om overdragelsen af Flyvestation Værløse, hvoraf det blandt andet fremgår:

 

”I aftalen er det endvidere forudsat, at Værløse Kommune/den nye kommune skal tilbydes at overtage Flyvestation Værløse vederlagsfrit.

 

Der er enighed om overdragelsen af flyvestationen til Værløse Kommune/den nye kommune. Der er samtidig enighed om, at forsvarsforliget tilgodeses ved på anden måde at kompensere forsvaret for det forudsatte nettosalgsprovenu for Flyvestation Værløse på 25 mio. kr.

 

Partierne er enige om, at staten – i henhold til genforhandlingsklausulen i indenrigs- og sundhedsministerens aftale med Farum og Værløse Kommuner – skal forlange genforhandling, hvis kommunen opnår en økonomisk nettogevinst på over 100 mio. kr. ved frasalg af Flyvestation Værløse eller dele heraf.”

 

Der indgår således i forståelsen mellem forligspartierne muligheden for en genforhandling, hvis kommunen opnår en økonomisk nettogevinst på over 100 mio. kr. ved frasalg af Flyvestation Værløse. Derimod indgår der ikke i forståelsen muligheden for, at flyvestationen leveres tilbage til staten.

 

Partierne bag aftalen er Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre.

Â