J.nr. MST-605-00070

 

Den 25. februar 2008

 

 

 

 

 

 

 

 

Miljøministerens svar på spørgsmål nr. 142 (alm. del) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.

 

 

Spørgsmål nr. 142

”Er det ministerens vurdering, at der er overblik over, hvorvidt pesticider som epoxiconazol, tebuconazol og prochloraz kan virke hormonforstyrende og/eller skadelige for forplantningen hos forbrugerne, hvis de udsættes for flere forskellige stoffer samtidig – den såkaldte cocktaileffekt?”

 

Svar

Spørgsmålet vedrører forbrugere, hvorfor jeg har spurgt Fødevarestyrelsen, hvis svar refereres nedenfor.

 

”Fødevarestyrelsen er ansvarlig myndighed for den del af den samlede eksponering, der stammer fra restindhold i fødevarer.

 

Der er for alle de nævnte stoffer fastsat maksimalgrænseværdi i fødevarer (MRL). Denne er fastsat ud fra God Landbrugsmæssig Praksis (GLP). Det vil sige, at man tager udgangspunkt i det forventede maksimale restindhold i fødevarer efter anvendelse af pesticiderne i de lavest mulige effektive doser. Der foretages altid en risikovurdering af det forventede restindhold, inden et pesticid godkendes til anvendelse. I risikovurderingen tages der højde for de mulige akutte skadelige effekter ved at indtage behandlede fødevarer (ud fra den Akutte Referencedosis, ARfD) samt mulige kroniske effekter ved at indtage behandlede fødevarer hver dag gennem hele livet (ud fra det Acceptable Daglige Indtag, ADI). I fastsættelsen af de toksikologiske referenceværdier (ARfD og ADI) medtages en række effekter, blandt andet effekter på reproduktion.

 

Ved fastsættelse af maksimalgrænseværdier for epoxiconazol, tebuconazol og prochloraz blev der således foretaget en risikovurdering af de forventede restindhold. Disse grænseværdier er alle vurderet at være sundhedsmæssigt forsvarlige.

 

I nye forsøg udført af DTU, Fødevareinstituttet, har epoxiconazol, tebuconazol og prochloraz hver for sig vist specifikke hormonforstyrrende effekter både i celleforsøg og i dyreforsøg. I celleforsøgene er effekterne sammenlignelige for de tre stoffer, mens de er forskellige i dyreforsøgene.

 

Det er EU’s Fødevareautoritet, EFSA, der fastsætter de toksikologiske referenceværdier (ARfD og ADI) som anvendes til risikovurderingen. De nye resultater fra DTU vil indgå i EFSAs fremtidige revurdering af stofferne.

 

Risikovurderinger af pesticider foretages i dag på enkeltstoffer. I tilfælde, hvor stofferne vides at have additiv effekt, tages der højde for dette, men generelt er der endnu ikke tilstrækkelig viden om stoffernes kombinationseffekter til at ændre den måde, som risikovurderingerne bliver udført på. Dette spørgsmål optager forskerne meget både nationalt og internationalt. Når der publiceres ny viden om enten enkeltstoffers effekt eller om kombinationseffekter, vil EFSA blive anmodet om at vurdere den nye viden og eventuelt tilpasse risikovurderingerne.

 

DTU Fødevareinstituttet har netop fået bevilget penge fra Miljøstyrelsens Pesticidforskningsprogram til at udføre kombinationsforsøg med pesticider, deriblandt prochloraz, epoxiconazol og tebuconazol. Det er forsøg, der skal udføres fra 2008 til 2010, hvorefter man vil få mere viden om effekter af kombinationseksponering for disse og andre bekæmpelsesmidler med hormonforstyrrende effekt. Det er derfor, på nuværende tidspunkt, ikke muligt at udtale sig om stoffernes præcise samspilseffekter.”