Bæredygtighedsstrategi 2001

Bæredygtighedsstrategi 2002

Debatoplægget ”Grønt ansvar” 2007

Klimaændringer

Klimaændringer

Klimaforandringer – en af verdenssamfundets største udfordringer

I 2005 er det målet at begrænse det danske CO2-udslip fra energiforbrug med 20 procent i forhold til niveauet i 1988. I henhold til aftaler i EU om fordeling af EU’s reduktion af udslip under Kyotoprotokollen skal Danmark i 2008-12 mindske den samlede drivhusgasudledning med 21 procent i forhold til 1990-niveauet. Det er desuden pejlemærket at industrilandenes drivhusgasudledninger skal halveres inden 2030.

Inden for transport er målet i 2010 at sektoren mindsker sine udledninger af CO2 med 7 procent i forhold til, hvordan udviklingen ville blive, hvis der ikke blev taget nye initiativer.

Også landbruget vil bidrage ganske betydeligt til at begrænse udledningen af klimagasser, blandt andet metan og lattergas. I foråret 2001 fremlagde regeringen en handlingsplan for ammoniak der vil bidrage til at nedbringe landbrugets udslip af klimagasser. Men også et initiativ som udbygning af biogasanlæg kan være med til at begrænse udslippet.

På skovbrugsområdet vil forøgelsen af skovarealet medføre et optag af CO2 under opvæksten af de nye skove og øge mulighederne for at anvende biomasse.

Også derfor vil regeringen fordoble skovarealetinden for en trægeneration (80-100 år).

Det er nødvendigt at begrænse udledningerne af de kraftige industrielle drivhusgasser HFC’er,PFC’er og SF6.

I 2005 er det målet at begrænse det danske CO2- udslip fra energiforbrug med 20 procent i forhold til niveauet i 1988. I henhold til aftaler i EU om fordeling af EU's reduktion af udslip under Kyotoprotokollen skal Danmark i 2008-12 mindske den samlede drivhusgasudledning med 21 procent i forhold til 1990-niveauet. Danmark indvilgede i marts 2002 i at reducere med 21 procent i forhold

til det ukorrigerede basisår 1990, hvor den danske udledning af CO2 var ekstraordinært lav på grund af stor import af el fra Norge og Sverige. Det er desuden pejlemærket, at industrilandenes  drivhusgasudledninger skal halveres inden 2030.

Transportsektoren skal bidrage til at opfylde Danmarks forpligtelse til at reducere CO2-udslippet med 21% fra 1990 til 2008-2012.

Også landbruget vil bidrage ganske betydeligt til at begrænse udledningen af klimagasser, blandt andet metan og lattergas. Der er med handlingsplan for

ammoniak taget initiativ til et bidrag til nedbringelse af landbrugets udslip af klimagasser. Men også et initiativ som udbygning af biogasanlæg kan være med til at begrænse udslippet.

På skovbrugsområdet vil forøgelsen af skovarealet medføre et optag af CO2 under opvæksten af de nye skove og øge mulighederne for at anvende biomasse.

Også derfor vil regeringen forøge skovarealet inden for en trægeneration (80-100 år).

Det er nødvendigt at begrænse udledningerne af de kraftige industrielle drivhusgasser HFC'er, PFC'er og SF6.

Regeringen vil frem mod 2025 reducere anvendelsen af fossile brændsler med mindst 15 %, og effektivt modvirke stigninger i det samlede energiforbrug.

• Energispareindsatsen forøges til 1,25 % årligt.

• Andelen af vedvarende energi skal udgøre mindst 30 % af det samlede energiforbrug i Danmark i 2025.

• Styrke forskningen i miljø- og energiteknologi ved at fordoble de offentlige forskningsmidler til 1 mia. kr. årligt i 2010.

• På længere sigt har regeringen den vision, at Danmark skal gøres helt fri af de fossile brænd- sler, både af hensyn til miljøet og af hensyn til forsyningssikkerheden.

Målsætningen om, at den globale middeltemperatur ikke må stige mere end 2° C i forhold til det førindustrielle niveau bekræftes af EU’s stats- og regeringschefer. Dette kræver, at det globale udslip af drivhusgasser topper inden for de næste 10-15 år.

• De industrialiserede lande skal reducere udledningerne af drivhusgasser med 30 % i 2020 med henblik på at nå en reduktion i størrelsesordenen 60-80 % i 2050.

• Indtil der foreligger en samlet global aftale for tiden efter 2012, forpligter EU sig til at redu- cere sin udledning af drivhusgasser med mindst 20 % i 2020 i forhold til niveauet i 1990.

• EU er villig til at forpligte sig til en reduktion på 30 % i 2020 i forhold til 1990-niveau som bidrag til en samlet global aftale for perioden efter 2012, forudsat at andre udviklede lande påtager sig sammenlignelige forpligtelser, og at de mere avancerede udviklingslande også bidrager passende.

• Vedvarende energi skal udgøre 20 % af EU’s samlede energiforbrug i 2020. Målsætningen er bindende og skal opnås via bindende målsætninger for hvert medlemsland.

• Biobrændsel skal i 2020 udgøre mindst 10 % af EU’s samlede forbrug af benzin og diesel til transport. Målsætningen er bindende for hvert medlemsland på betingelse af, at produktionen af biobrændstoffer er bæredygtig, og at 2. generations biobrændstof er tilgængeligt på markedet.

• EU skal reducere sit energiforbrug med 20 % i 2020 i forhold til, hvordan det ellers ville have udviklet sig.

Formålet er at danne grundlag for en udenrigspolitik, der fremmer en mindre CO2-afhængig global økonomisk udvikling.

Regeringen har i 2007 fremlagt en ny allokerings-plan, der sikrer, at Danmark lever op til sit mål om at reducere udledningen af drivhusgasser med 21 % i 2008-2012.

Målet er, at Danmark og danske virksomheder også i fremtiden vil spille en central rolle i løsningen af verdens mest presserende miljøproblemer gennem teknologisk innovation.

Desuden skal hvert ministerium udarbejde en målsætning for udvikling i energiforbruget i ministeriet for at bidrage til, at Danmarks samlede energiforbrug falder. Udgangspunktet kan være, at der gennemføres energibesparelser på 1% per år.

Biologisk mangfoldighed

Biologisk mangfoldighed, naturbeskyttelse og adgang til naturen

Natur også til de kommende generationer

Indsatsen for at bevare og genskabe levesteder, for hjemmehørende planter og dyr så de findes i store levedygtige bestande både på land og i de ferske og marine vandmiljøer. Indsatsen skal rumme områder hvor naturen får lov til at udfolde sig på egne præmisser og uden væsentlig menneskelig påvirkning.

Det er vigtigt at befolkningen har gode muligheder for at komme ud i naturen.Målet er at skabe reelle forbedringer for befolkningens muligheder for oplevelser i det åbne land og i skovene.

Der vil blive arbejdet for at skabe sammenhængende stinet og for at etablere ny skov nær gamle købstæder og større byer.

Der skal gøres en indsats for at bevare og genskabe levesteder for hjemmehørende planter og dyr, så de findes i store levedygtige bestande, både på land og i de ferske og marine vandmiljøer. Indsatsen skal rumme områder, hvor naturen får lov til at udfolde sig på egne præmisser og uden væsentlig menneskelig påvirkning.

Regeringen vil i 2003 udarbejde en samlet plan for beskyttelsen af den biologiske mangfoldighed, så Danmark

lever op til krav og forventninger i FN’s konvention om biologisk mangfoldighed og inden for EU på naturområdet. Konkret står der i formandskabets konklusion fra Det Europæiske Råds møde i Göteborg i juni 2001, at forringelserne af den biologiske mangfoldighed skal være standset i

2010.

Regeringen vil fremme den bæredygtige udvikling i Vadehavsregionen i et samarbejde med de regionale og lokale myndigheder samt lokalbefolkningen.

Det er vigtigt, at befolkningen har gode muligheder for at komme ud i naturen. Målet er at skabe gode muligheder for oplevelser i det åbne land og i

skovene.

Sammenhængende stinet og etablering af ny skov nær gamle købstæder og større byer har særlig værdi.

Vi skal bremse tabet af artsdiversitet og tabet af naturtyper. Den biologiske mangfoldighed skal sikres ved at beskytte og pleje den natur, vi har, og ved at naturområderne hænger bedre sammen og dermed skaber naturnetværk, hvor dyr og planter kan leve og sprede sig.

Samtidig skal vi fortsætte genopretningen af vådområder, ådale m.v. for at genetablere levesteder for insekter, fisk, padder, fugle og vandlevende dyr.

Der er bred international enighed om målsætningen om at reducere nedgangen i den biologiske mangfoldighed i 2010.

Regeringen ønsker at beskytte og udvikle en række af Danmarks unikke naturperler ved at etablere nationalparker, som skal skabe rammen for en samlet planlægning af større landskaber og sammenhængende naturområder, hvor naturbeskyttelse, friluftsliv og erhvervsudvikling tænkes sammen i en balanceret udvikling.

Desuden fortsættes indsatsen for reduktion af landbrugets fosforoverskud, kvælstofudvaskning og pesticidforbrug.

Miljø og sundhed

Miljø og sundhed, kemikalier, miljøforurening, fødevarer, arbejdsmiljø og indeklima

Et sundt og sikkert miljø

Vi må mindske de skadelige påvirkninger på menneskets sundhed og på miljøet mest muligt, uanset hvad kilden er.

Vi skal have en aktiv indsats over for kemikalier hvor vi frem mod 2020 løbende vil afvikle skadelige kemikalier, som på baggrund af ny viden, viser sig at have skadelige effekter for miljø og sundhed. I de første år skal fokus være på de mest skadelige kemikalier. Danmark vil i EU arbejde for at gennemføre EU’s kemikaliestrategi. Danske topprioriteter i forhold til strategien er at der skal være bedre viden om alle kemikaliers virkning – som minimum et sæt grunddata. I 2005 skal alle kemikalier på markedet være registreret så de efterfølgende kan screenes ved hjælp af alternative vurderingsmetoder som for eksempel computermodeller. IEU vil Danmark arbejde for, at stoffer, hvor data fra industrien ikke foreligger inden for nærmere fastsatte tidsfrister, ikke må markedsføres. Brugen af kemikalier skal begrænses, og hvor det er relevant, skal kemikalier som har skadelige effekter på menneskers og dyrs sundhed og på naturen, forbydes.Vi skal undgå unødvendige test på forsøgsdyr, herunder gentagelse af allerede gennemførte forsøg. Samtidig skal vi sikre, at de test der udføres medfører så få lidelser for dyrene som muligt.

Kemikalieproducenterne skal have ansvaret for at undersøge alle kemikalier inden de markedsføres og for at give letforståelig information om hvordan produkterne håndteres uden risiko for brugerens sundhed og miljøet.

Det er vigtigt at fastholde et højt beskyttelsesniveau når pesticiders og biociders sundheds- og miljømæssige virkninger skal vurderes. Forbruget af biocider skal begrænses mest muligt, eller erstattes af mindre skadelige stoffer. Regeringen vil arbejde for at substitutionsprincippet vinder indpas i vurderingen af pesticider.

På lang sigt skal forbruget af pesticider udfases i størst muligt omfang. Regeringen vil tage initiativ til at begrænse anvendelsen af pesticider i private haver. Produkter der ved anvendelse giver uacceptable effekter på sundhed eller miljø skal forbydes.

Nationalt og internationalt vil regeringen arbejde for at børn, gravide og andre særligt følsomme grupper ikke udsættes for hormonforstyrrende stoffer i skadelige mængder. Dioxin mistænkes for at have hormonforstyrrende effekt. Derfor skal udslippet af dioxin fra kendte kilder minimeres, og der skal samtidig gøres en indsats for at der kommer mere viden om de hidtil ukendte kilder.

Indholdet af fine sodpartikler i luften skal være så lavt at det ikke har negative effekter for den danske befolknings livskvalitet og sundhed eller for miljøkvaliteten.

Danmark skal begrænse forsuring, eutrofiering og ozon ved jordoverfladen. Førsteprioritet er at internationale regler om udledning af SO2, NOx,VOC

og NH3 i 2010 bliver effektivt gennemført i Danmark.

I 2002 vil regeringen udarbejde en strategi for at mindske støj fra vejtrafik. Strategien skal sikre at den fastsatte målsætning om at antallet af stærkt

belastede boliger i 2010 skal være begrænset til 50.000 kan nås. Det forventes at inden udgangen af 2010 vil alle boliger belastet af togstøj over 65

dB have fået tilbud om støjbeskyttelse.

Nedbrydning af ozonlaget må standses så der bliver færre tilfælde af hudkræft hos mennesker og bedre vækstbetingelser for planter.

Det skal sikres at jordforureninger i boligområder,

og forureninger der kan true den nuværende eller fremtidige drikkevandsforsyning, ikke giver anledning til sundhedsproblemer.

Grundvandstruende pesticider skal fortsat forbydes.

Der skal fortsat arbejdes for at minimere den trussel mod grundvandet som anvendelsen af benzintilsætningsstoffet MTBE indebærer, helst gennem en varig udfasning af stoffet.

Det er vigtig at begrænse udledning til vandmiljøet af metaller og miljøfremmede stoffer som ophobes i fødekæden. I 2020 skal udledningerne af miljøfarlige stoffer være ophørt (generationsmålet).

Sygdomsfremkaldende mikroorganismer skal ikke spredes i miljøet i et omfang som er skadeligt.

Indsatsen for et ubetinget højt niveau for fødevaresikkerhed fortsættes. Fødevarebårne sygdomme skal bekæmpes. Brugen af tilsætningsstoffer skal begrænses mest muligt, og der skal sættes grænseværdier for restkoncentrationer for uønskede reststoffer i fødevarerne.

Grænseværdier for miljøforureninger skal fastsættes under hensyn til forsigtighedsprincippet og så

lavt som muligt.

Forbruget af kemikalier på arbejdspladserne skal begrænses mest muligt. Arbejdsbetingede skader på grund af udsættelse for kræftfremkaldende stoffer og organiske opløsningsmidler eller tungmetaller skal undgås ved at bruge de mindst farlige stoffer eller materialer (substitutionsprincippet).

Accelerationsprogrammet for økologisk byggeri skal støtte en øget anvendelse af sunde byggematerialer der kan forbedre indeklimaet i boligerne.

Vi må mindske de skadelige påvirkninger på menneskets sundhed og på miljøet mest muligt, uanset hvad kilden er.

Vi skal have en aktiv indsats over for kemikalier, hvor vi frem mod 2020 løbende vil afvikle skadelige kemikalier, som på baggrund af ny viden viser sig at have skadelige effekter for miljø og sundhed. I de første år skal fokus være på de mest skadelige kemikalier. Danmark vil i EU arbejde for at gennemføre EU's kemikaliestrategi. Danske topprioriteter i forhold til strategien er, at alle kemikalier skal registreres så hurtigt som muligt, og at der skal være bedre viden om alle kemikaliers virkning - minimum som et grunddatasæt. Screening ved hjælp af alternative vurderingsmetoder som for eksempel computermodeller kan anvendes. I EU vil Danmark arbejde for, at stoffer, hvor data fra industrien ikke foreligger inden for nærmere fastsatte tidsfrister, ikke må markedsføres. Brugen af kemikalier skal begrænses, og hvor det er relevant, skal kemikalier, som har skadelige effekter på menneskers og dyrs sundhed og på naturen, forbydes. Vi skal undgå unødvendige test på forsøgsdyr, herunder gentagelse af allerede gennemførte forsøg. Samtidig skal vi sikre, at de test, der udføres, medfører så få lidelser for dyrene som

muligt.

Kemikalieproducenterne skal have ansvaret for at undersøge alle kemikalier, inden de markedsføres, og for at give letforståelig information om, hvordan produkterne håndteres uden risiko for brugerens sundhed og miljøet.

Det er vigtigt at fastholde et højt beskyttelsesniveau, når pesticiders og biociders sundheds- og miljømæssige virkninger skal vurderes. Forbruget

af biocider skal begrænses mest muligt eller erstattes af mindre skadelige stoffer. Regeringen vil arbejde for, at substitutionsprincippet vinder indpas i vurderingen af pesticider.

På lang sigt skal forbruget af pesticider mindskes i størst muligt omfang. Produkter, der ved anvendelse giver uacceptable effekter på sundhed eller miljø, skal forbydes.

Nationalt og internationalt vil regeringen arbejde for, at børn, gravide og andre særligt følsomme grupper ikke udsættes for hormonforstyrrende stoffer i skadelige mængder. Dioxin mistænkes for at have hormonforstyrrende effekt. Derfor skal udslippet af dioxin fra kendte kilder minimeres, og der skal samtidig gøres en indsats for, at der kommer mere viden om de hidtil ukendte kilder.

Indholdet af fine sodpartikler i luften skal være så lavt, at det ikke har negative effekter for den danske

befolknings livskvalitet og sundhed eller for miljøkvaliteten.

Danmark skal begrænse forsuring, eutrofiering og ozon ved jordoverfladen. Førsteprioritet er, at internationale regler om udledning af SO2, NOx,

VOC og NH3 i 2010 bliver effektivt gennemført i Danmark.

I 2003 vil regeringen fremlægge en strategi for at mindske støj fra vejtrafik. Strategien skal belyse muligheden for at nå en væsentlig begrænsning af

antallet af stærkt støjbelastede boliger.

Det forventes, at alle boliger belastet

af togstøj over 65 dB inden udgangen af 2010 vil have fået tilbud om støjbeskyttelse.

Nedbrydning af ozonlaget må standses, så der bliver færre tilfælde af hudkræft hos mennesker og bedre vækstbetingelser for planter.

Det skal sikres, at jordforureninger i

boligområder og forureninger, der kan true den nuværende eller fremtidige drikkevandsforsyning, ikke giver anledning til sundhedsproblemer.

Grundvandstruende pesticider skal fortsat forbydes.

Der skal fortsat arbejdes for at minimere den trussel mod grundvandet, som anvendelsen af benzintilsætningsstoffet MTBE indebærer, helst gennem en varig udfasning af stoffet.

Det er vigtig at begrænse udledning til vandmiljøet af metaller og miljøfremmede stoffer, som ophobes i fødekæden. I 2020 skal udledningerne af miljøfarlige stoffer være ophørt (generationsmålet).

Sygdomsfremkaldende mikroorganismer skal ikke spredes i miljøet i et omfang, som er skadeligt.

Et ubetinget højt niveau for fødevaresikkerhed fastholdes. Fødevarebårne sygdomme skal bekæmpes.

Brugen af tilsætningsstoffer skal begrænses mest muligt, og der skal sættes grænseværdier for restkoncentrationer af uønskede reststoffer i fødevarerne.

Grænseværdier for miljøforureninger skal fastsættes under hensyn til forsigtighedsprincippet og så lavt som muligt.

Overskridelser af de nye EU-grænseværdier for dioxin skal følges op, så kilderne til forureningen bliver fundet og begrænset.

Forbruget af kemikalier på arbejdspladserne skal begrænses mest muligt. Arbejdsbetingede skader på grund af udsættelse for kræftfremkaldende stoffer og organiske opløsningsmidler eller tungmetaller skal undgås ved at bruge de mindst farlige stoffer eller materialer (substitutionsprincippet).

En videreudvikling af og en øget efterspørgsel efter mærkningsordningen ”Dansk Indeklima Mærkning”

skal stimuleres.

Regeringen har sat fokus på at forbedre  luftkvaliteten ved at nedbringe forureningen med skadelige partikler, hvor f.eks. mængden af små partikler kan reduceres betragteligt ved montering af filtre på køretøjer. Regeringen har endvidere et mål om at reducere udledningerne af kvælstofoxider (NOx) i henhold til NEC-direktivet til 127.000 tons i 2010.

Regeringen vil løbende frem mod 2020 udfase kemikalier, som har særligt problematiske effekter for sundhed og miljø.

Vand er et centralt indsatsområde for regeringen i de kommende år. Målet er at opnå en god tilstand i vandmiljøet – både en god økologisk tilstand, en god kemisk tilstand og en god badevandskvalitet. Der skal samtidig være tilstrækkeligt og godt grundvand til at forsyne Danmark med drikkevand, både nu og i fremtiden.

Ressourcer og ressourceeffektivitet

Ressourcer og ressourceeffektivitet

Affald – fra miljøproblem til ressourceoptimering

Forbruget af ressourcer skal nedbringes.

Målet er at produkters ressourceforbrug og miljøbelastning afspejles fuldt ud i produkternes pris.

Det skal være nemt og attraktivt for forbrugerne at vælge miljørigtigt og ressourcebevidst. Forbrugere

skal have tilstrækkelig og relevant oplysning om produkters og varers påvirkning af miljøet.

I regeringens affaldsplan, Affald 21,

er målet at genanvende 64 procent af affaldsmængderne i 2004 og at bringe mængden af affald til deponering ned til 12 procent.

Ved produktion af olie og gas skal der tages mest mulig hensyn til sundhed, miljø samt dyre- og

plantelivet.

Forbruget af ressourcer skal nedbringes.

Målet er, at produkters ressourceforbrug og miljøbelastning afspejles fuldt ud i produkternes pris.

Det skal være nemt og attraktivt for forbrugerne at vælge miljørigtigt og ressourcebevidst. Forbrugere

skal have tilstrækkelig og relevant oplysning om produkters og varers påvirkning af miljøet.

I affaldsplanen Affald 21 er målet at

genanvende 64 procent af affaldsmængderne i 2004 og at bringe mængden af affald til deponering

ned til 12 procent.

Ved produktion af olie og gas skal der tages mest mulig hensyn til sundhed, miljø samt dyre- og plantelivet.

Regeringen ønsker, at mængden af emballage begrænses, og at der tages hensyn til miljøet, når emballagen vælges, bruges og bortskaffes.

Vi skal forebygge tab af ressourcer og miljøbelastning fra affald.

Vi skal sikre, at væksten i affaldsmængderne ikke stiger i takt med den økonomiske vækst (afkobling).

Regeringen har endvidere fastsat en række konkrete, overordnede målsætninger:

° Minimum 65 % af affaldet skal genanvendes.

° Maksimum 26% af affaldet skal forbrændes.

° Maksimum 9 % af affaldet skal deponeres.

° Specifikt for emballageaffald har regeringen endvidere fastsat et mål for genanvendelse på 55 %.

Regeringen lægger endvidere vægt på, at man globalt får sikret en miljø- og sikkerhedsmæssigt forsvarlig ophugning af skibe.

Regeringen vil arbejde for, at der i EU fastsættes krav til behandling af det farlige affald, som kræver specielle behandlingsteknologier.

Danmarks Internationale Indsats

Danmarks Internationale Indsats

Internationalt samarbejde og udviklingsbistand som løftestang for bæredygtighed

Det er et vigtigt mål for Danmark at ansøgerlandene optages i EU uden lange overgangsperioder.

I overensstemmelse med Folketingets vedtagelse arbejder regeringen for at Verdenstopmødet resulterer i en global aftale for bæredygtig udvikling og

et globalt partnerskab. Aftalen skal være baseret på et fælles men differentieret ansvar og skal:

• indeholde konkrete indrømmelser fra den rige del

af verden i form af afkobling af økonomisk vækst

på den ene side og miljøbelastning og øget ressourceforbrug

på den anden side – ikke mindst

hvad angår områder som energi, affald, kemikalieanvendelse

og biologisk mangfoldighed,

• imødekomme ulandenes behov for vækst og reduktion

af fattigdom, fastholde målsætningen om

bistand, øge markedsadgang for navnligt de fattigste

landes produkter, indebære gældslettelse og

føre til flere investeringer og overførsel af bæredygtig

teknologi,

• føre til en styrkelse af den globale organisering af

en bæredygtig udvikling og af befolkningens adgang

til miljøinformation og deltagelse,

• indebære at alle lande gennemfører internationale

miljøaftaler og at handelspolitikken under WTO i

højere grad inddrager og respekterer hensyn til

miljø, arbejdstagerrettigheder og bæredygtig udvikling.

Det er et vigtigt mål for Danmark, at kandidatlandene optages i EU uden lange overgangsperioder.

Den overordnede målsætning om

at støtte en global bæredygtig udvikling fremmes ved:

• at sikre afkobling, det vil sige

bryde sammenhængen mellem

økonomisk vækst, ressource

forbrug og nedbrydning af naturgrundlaget,

• at integrere miljøhensyn i politikker

og beslutninger,

• at sikre fortsat fremdrift i den

globale miljødagsorden,

• at fremme økonomisk samarbejde

og partnerskab for udvikling,

herunder bekæmpelse

af den globale fattigdom og regulering af handel

og investeringer,

• at bidrage til international fred og stabilitet og

arbejde for at fremme demokrati og menneskerettigheder,

• at arbejde for en fortsat udvikling og demokratisering

af det internationale samarbejde med

vægt på åbenhed og deltagelse, også af de svageste

grupper,

• at udvikle en miljøpolitik, som fremmer et realistisk

internationalt samarbejde om at nedbringe

forureningen, hvor man får mest for pengene,

• at fremme gensidigt forpligtende partnerskab

med den private sektor.

Svag regeringsførelse og manglende institutionel kapacitet er vigtige forklaringer på, at mange udviklingslande ikke formår at gennemføre de internationale aftaler. Derfor er støtte til god regeringsførelse og kapacitetsopbygning helt centrale elementer i både den bilaterale og den multilaterale danske udviklingspolitik og -bistand.

Det er et centralt punkt i strategien, at miljøindsatsen skal ses som et sammenhængende hele, og at miljøet i bred forstand indgår som et tværgående hensyn i al dansk bistandssamarbejde.

Fødevareproduktion

Fødevareproduktion – fødevaresikkerhed, landbrug og fiskeri

Et sundt og sikkert miljø

Regeringen vil arbejde for at fødevarer er sunde og af høj kvalitet.

Et vigtigt mål er at opnå et ubetinget højt niveau for fødevaresikkerhed ved fortsat at bekæmpe fødevarebårne sygdomme.

Regeringen lægger op til et forbud mod alle pesticidrester, også i importerede produkter, såfremt resterne ikke har gennemgået en sundhedsmæssig

vurdering i forbindelse med EU’s pesticidprogram.

Det er regeringens mål at begrænse brugen af tilsætningsstoffer mest muligt.

Målet er en effektiv indsats på ernæringsområdet for at øge sundhed og livskvalitet.

Regeringen finder at det er afgørende at fortsat økonomisk vækst sker uden tilsvarende vækst i miljøbelastning og ressourceforbrug.

Regeringen finder at der er behov for en omstilling af landbrugsproduktionen til en holdbar produktion, der er baseret på fødevaresikkkerhed, dyrevelfærd og miljø, og som kan genskabe forbrugernes tillid.

Landbrugets tab af nitrat, fosfor og ammoniak skal begrænses til et niveau som ikke er til gene for mennesker, som sikrer vandmiljøet og sårbare naturtyper, og som giver mulighed for et rigt dyreog planteliv.VMP II og opfølgningen herpå forventes at sikre at kvælstofudvaskning fra landbruget reduceres med 100.000 tons pr. år inden udgangen

af 2003.

Landbrugets udledning af ammoniak til luften skal begrænses, og regeringen har i den forbindelse i foråret 2001 fremlagt en handlingsplan for at begrænse ammoniakfordampningen fra landbruget med en tredjedel over ti år.

Landbrugets udledning af drivhusgasser skal begrænses.

I Pesticidhandlingsplan II er målet at behandlingshyppigheden på markerne inden udgangen af 2002 skal være under to. Efter 2002 vil der blive fastsat et nyt mål for at nedsætte behandlingshyppigheden yderligere. Det langsigtede mål er at udvikle dyrkningsstrategier der nedsætter

landbrugets afhængighed af pesticider, så de i størst muligt omfang udfases.

Naturen skal beskyttes, og den biologiske mangfoldighed sikres.

Regeringen vil i de kommende år fortsat arbejde for at fremme integration af miljø- og bæredygtighedshensyn i fiskerisektoren såvel nationalt som i EU og internationalt i øvrigt.

Et konkret mål i den forbindelse er at etablere et effektivt samarbejde for at genopbygge torskebestanden i Nordsøen.

Folketinget har i maj 2001 vedtaget

(V 117) nogle centrale målsætninger

for de kommende års udvikling i den nationale fiskeripolitik. Et mål er at modernisere, forny og samtidig reducere fiskerflåden. Det skal sikre et langsigtet, stabilt og bæredygtigt fiskeri i forhold til fangstmulighederne og et fortsat bredt geografisk baseret lokalt fiskeri. I forlængelse heraf vil tilpasninger i den nationale forvaltning af fiskekvoter blive gennemført – blandt andet med det formål at udvikle kystfiskeriet og fremme kvaliteten af landingerne. Indførelse af et forbud mod udsmid af fisk der kan landes lovligt, skal mindske presset på fiskebestandene og øge den samfundsmæssige værdi af de danske fangstmuligheder.

Der skal sikres sunde fødevarer af høj kvalitet,

Regeringen vil sikre en bæredygtig

udvikling gennem løbende ajourføring af miljøindsatsen, så også fremtidige generationer kan leve i et rent miljø.

Et vigtigt mål er at opnå et ubetinget højt niveau for fødevaresikkerhed, ved fortsat at bekæmpe fødevarebårne sygdomme.

Det er regeringens mål, at begrænse brugen af tilsætningsstoffer mest muligt.

Målet er en effektiv indsats på ernæringsområdet, for at øge befolkningens sundhed og forebygge

sygdomme.

Regeringen finder det afgørende, at fortsat økonomisk vækst sker uden en tilsvarende vækst i miljøbelastningen og i balance med natur og miljø. Indsatsen for en bæredygtig landbrugsproduktion, skal udvikles og baseres på målsætninger for fødevaresikkerhed, dyrevelfærd, miljø, natur og livet i landdistrikterne.

Grundlaget for økonomisk, socialt og miljømæssigt bæredygtige landdistrikter skal sikres. Regeringen ønsker at understøtte en udvikling, der kan fastholde og udvikle landbrugserhvervene, og fremme et varieret og differentieret liv i landdistrikterne.

Landbrugets tab af nitrat, fosfor og ammoniak skal derfor begrænses til et niveau, som ikke er til gene for mennesker, som sikrer vandmiljøet og sårbare naturtyper, og som giver mulighed for et rigt dyre- og planteliv.VMP II, der er midtvejsevalueret i december 2000, forventes at sikre at kvælstofudvaskningen fra landbruget reduceres med 100.000 tons pr. år inden udgangen af 2003.

Tabet af ammoniak er i løbet af 1990’erne reduceret med ca. 33% Der er imidlertid, af hensyn til natur, miljø og lugtgener fortsat behov for, at landbrugets udledning af ammoniak og drivhusgasser til luften nedbringes.

I Pesticidhandlingsplan II er målet, at

behandlingshyppigheden på markerne inden udgangen af 2002 skal være under to. I 2000 var behandlingshyppigheden på to, som resultat af et

konstruktivt samspil mellem erhverv og myndigheder. Efter 2002 vil der blive fastsat et nyt mål, for at nedsætte behandlingshyppigheden yderligere. Det langsigtede mål er at udvikle dyrkningsstrategier,der nedsætter landbrugets afhængighed af pesticider, så anvendelsen i størst muligt omfang minimeres.

Målet er at bidrage til en udbygning af den danske fødevareindustris position på eksportmarkederne og erhvervets mulighed for at skabe øget vækst gennem tilpasning til markedskravene - under hensyntagen til miljømæssig bæredygtighed i produktionen.

Regeringen vil i de kommende år fortsat arbejde for at fremme integration af miljø- og bæredygtighedshensyn i fiskerisektoren såvel nationalt som i EU og internationalt i øvrigt.

Et konkret mål i den forbindelse er at etablere et effektivt samarbejde for at genopbygge torskebestanden i Nordsøen.

Folketinget har i 2001 vedtaget (V 117) nogle centrale målsætninger for de kommende års udvikling i den nationale fiskeripolitik. Et mål er at modernisere, forny og samtidig reducere fiskerflåden. Det skal sikre et langsigtet, stabilt og bæredygtigt fiskeri i forhold til fangstmulighederne og et fortsat bredt geografisk baseret lokalt fiskeri. I forlængelse heraf vil tilpasninger i den nationale forvaltning af

fiskekvoter blive gennemført - blandt andet med det formål at udvikle kystfiskeriet og fremme kvaliteten af landingerne. I forhold til fiskeriindsatsen, vil regeringen prioritere udvikling af selektive og skånsomme fiskeredskaber, så utilsigtede bifangster og uønsket belastning af havbunden, det naturlige dyre- og planteliv og det samlede økosystem, bedre kan undgås.

Regeringen har som mål, at de fødevarer, der produceres og sælges i Danmark, er sunde og af høj kvalitet, og samtidig begrænser effekterne på natur og miljø. Regeringen prioriterer således højt, at samarbejdet mellem myndigheder, erhverv og forbrugere styrkes, så det undgås, at fødevarer indeholder for eksempel dioxin, pesticidrester, salmonella eller andre uønskede kemikalier og bakterier.

Bindende global regulering af kviksølv. Danmark og de øvrige nordiske lande arbejder for en bindende global regulering af kviksølv gennem FN’s miljøprogram (UNEP).

Skovbrug

Skovbrug

Natur også til de kommende generationer

Skovarealet skal fordobles så skovlandskaber dækker 20-25 procent af arealet i løbet af en trægeneration

(80-100 år).

Et særligt mål er at genrejse 15.000 ha robuste skove i stedet for dem som faldt i stormen i 1999.

Skovarealet skal forøges, så skovlandskaber dækker 20-25 procent af Danmarks areal i løbet af en trægeneration (80-100 år). Der arbejdes hen imod, at 10% af det samlede skovareal har natur og biologisk mangfoldighed som det primære driftsformål.

Et særligt mål er at genrejse 15.000 ha robuste skove i stedet for dem, som faldt i stormen i 1999.

Regeringen lægger vægt på, at skovdriften i Danmark og internationalt er bæredygtig i såvel miljømæssig som økonomisk forstand, og at den i videst muligt omfang lever op til de særlige krav om bæredygtig skovdrift.

Regeringen forventer, at den generelle lovgivning til etablering af nationalparker vedtages i 2007, og at den første nationalpark er en realitet i 2008.

Regeringen vil i 2007 sikre, at alle statsskove er certificerede, og at statsskovene omstilles til naturnær skovdrift. Regeringen understøtter en tilsvarende udvikling i de private skove gennem tilskud til bæredygtig skovdrift, til grønne driftsplaner, til mere løvskov og aftaler om særlige driftsformer.

Industri, handel og service

Industri, handel og service

Regeringen vil samarbejde med markedets aktører for at skabe et effektivt grønt marked.

Et andet væsentligt styringsmiddel er at styrke offentlige grønne indkøb og derved både skabe en mærkbar efterspørgsel og yderligere medvirke til at en eventuel merpris for miljøvenlige produkter reduceres.

Produktionsvirksomhedernes påvirkning af miljøet skal fortsat begrænses.

Stoffer som kan have skadelig virkning

på miljø eller sundhed skal fjernes fra produkter og produktion. Særligt miljø- eller sundhedsfarlige stoffer skal helt eller delvis udfases, og ved at skærpe grænseværdierne skal belastende udslip til luft, vand eller jord begrænses. Det gælder blandt andet for dioxin og opløsningsmidler.

Mængden af fine sodpartikler i luften skal også kortlægges og nedbringes.

Regeringen vil arbejde for at miljøhensyn anvendes ved offentlige udbud, og at miljøhensyn indgår i det internationale standardiseringsarbejde.

Regeringen vil samarbejde med markedets aktører for at skabe et miljøvenligt marked.

Et andet væsentligt virkemiddel er miljøvenlige offentlige indkøb, der bidrager til en mærkbar efterspørgsel og ved at skabe volumen på markedet kan medvirke til at prisen for miljøvenlige produkter

reduceres.

Danmark skal være blandt de industrialiserede lande, der er bedst til at nedbringe forurening, og virksomhedernes påvirkning af miljøet skal fortsat begrænses.

Stoffer, som kan have skadelig

virkning på miljø eller sundhed, skal fjernes fra produktion og produkter. Særligt miljø- eller sundhedsfarlige stoffer skal helt eller delvis udfases, og ved at skærpe grænseværdierne skal belastende udslip til luft, vand eller jord begrænses. Det gælder blandt andet for dioxin og opløsningsmidler.

Mængden af fine sodpartikler i luften skal også kortlægges og nedbringes.

Regeringen vil arbejde for at miljøhensyn kan indgå i EU udbud, og at miljøhensyn indgår i det internationale standardiseringsarbejde.

Desuden har regeringen besluttet, at alle relevante statslige indkøbsaftaler fremover systematisk skal inddrage miljøkrav.

Transport

Transport

Mere transport – mindre belastning

Det er regeringens mål at CO2-udslippet skal begrænses med 7 procent i forhold til hvordan udviklingen forventes at blive uden handlingsplanens initiativer. Det medfører at den stadige stigning i transportsektorens CO2-udslip bringes til ophør. På langt sigt – det vil sige frem mod 2030 – er det regeringens hensigt at transportsektorens CO2-udslip skal begrænses med 25 procent i forhold til 1988.

Det er regeringens mål frem til 2010 at begrænse udledningen af kvælstofilter og kulbrinter med 60 procent i forhold til 1988-niveauet og inden for samme periode at halvere trafikkens udledning af sodpartikler i byerne.

Der skal ydes en særlig indsats for at mindske trafikkens påvirkning af byernes miljø og afledte sundhedseffekter. Især luftforurening med små sodpartikler giver problemer.

Færdselskommissionen har i sin

handlingsplan fra 2000 som mål at der inden udgangen af 2012 skal være 40 procent færre dræbte og alvorligt tilskadekomne i trafikken.

Regeringens mål er at der i 2010 højst må være 50.000 stærkt støjbelastede boliger, det vil sige boliger belastede med et støjniveau på 65 dB

og derover.

Transportens virkning på biodiversitet samt natur og miljø skal begrænses.

Der bør endvidere tages hensyn til større sammenhængende uforstyrrede landskaber så de så vidt muligt holdes fri for støj og fragmentering. Der bør lægges vægt på at sikre mulighed for at dyr fortsat kan passere trafikanlæg, især ved ådale og spredningskorridorer.

Genanvendelsesprocenten for udrangerede køretøjer for materialer fra person- og varebiler skal ifølge et EU-direktiv op på 85 procent inden

2015.

Skatter og afgifter skal i højere grad sikre at priser på transport, transportmidler og brændstoffer afspejler de samfundsmæssige omkostninger, herunder infrastrukturomkostninger og miljø- og sundhedsomkostninger.

Efterspørgsel og udbud af miljøvenlige transportvalg skal øges.

Transportsektoren skal bidrage til at opfylde Danmarks forpligtelse til at reducere CO2-udslippet med 21 procent fra 1990 til 2008-2012. Regeringen vil overveje mulige virkemidler til at begrænse CO2-udslippet som baggrund for at fastlægge pejlemærker for transportsektorens CO2 –udledning frem til første budgetperiode 2008- 2012 og på længere sigt. Det medfører, at den stadige stigning i transportsektorens CO2-udslip bringes til ophør.

På langt sigt – det vil sige frem mod 2030 – er det regeringens hensigt, at transportsektorens CO2-udslip skal begrænses med 25 procent i forhold

til 1988.

Det er regeringens mål frem til

2010 at begrænse udledningen af kvælstofoxider og kulbrinter med 60 procent i forhold til 1988-niveauet

og inden for samme periode at halvere trafikkens udledning af partikler i byerne.

Færdselskommissionen har i sin

handlingsplan fra 2000 som mål, at der inden udgangen af 2012 skal være 40 procent færre dræbte

og alvorligt tilskadekomne i trafikken.

Transportens virkning på biodiversitet samt natur og miljø skal begrænses. Der bør endvidere tages hensyn til større sammenhængende, uforstyrrede

landskaber, så de så vidt muligt holdes fri for støj og fragmentering. Der bør lægges vægt på at sikre mulighed for, at dyr fortsat kan passere trafikanlæg

især ved ådale og spredningskorridorer.

Genanvendelsesprocenten for udrangerede køretøjer for materialer fra person- og varebiler skal ifølge et EU-direktiv op på 85 procent inden

2015.

Regeringen bakker op om konklusionen fra EU topmødet i Göteborg i 2001 om, at priserne på transport i højere grad skal afspejle de omkostninger, som transporten påfører samfundet.

Information om miljøvenlige transportvalg skal være tilgængelig, så borgerne selv kan træffe deres valg.

Regeringen vil beskytte befolkningen bedst muligt mod høje, generende og sundhedsskadelige støjniveauer. Det er regeringens langsigtede pejlemærke, at trafikstøj skal begrænses til et niveau, som sikrer, at ingen udsættes for væsentlige negative sundhedspåvirkninger.

Regeringen støtter EU’s samlede, overordnede målsætning om at afkoble økonomisk vækst og miljøbelastende transportefterspørgsel.

• Regeringen har et mål om at reducere partikelforureningen fra biler.

• Regeringen har endvidere fastsat et mål om

at reducere luftforureningen fra trafikken med kvælstofoxider og kulbrinter med 60 % i 2010 i forhold til niveauet i 1988.

• Regeringen fastsatte i 2002et pejlemærke om

at reducere transportsektorens CO2-udslip med 25 % i 2030 sammenlignet med Regeringen arbejder således blandt andet for et mål om at reducere kravet til CO2-udslip fra biler til højst 120 g/km i 2012og højst 100 g/km i 2020.

Endelig indgår det i regeringens nye

energiudspil, at andelen af biobrændstof til transport skal forøges til 10 % i 2020.

Regeringen fastholder det i 2002fastsatte pejlemærke om, at trafikstøj skal begrænses til et niveau, som sikrer, at ingen udsættes for væsentlige negative sundhedspåvirkninger.

Målet er at sikre, at der løbende opnås mest mulig støjdæmpning pr. investeret krone.

Reduktion af støj langs jernbanestrækninger.

Energi

Energi

Klimaforandringer – en af verdenssamfundets største udfordringer

Det er regeringens mål at mindske

CO2-udledningen med 20 procent i 2005 i forhold til 1988-niveauet. Samtidig vil regeringen tage de

initiativer som er nødvendige for også at opfylde vores forpligtelse under Kyoto-protokollen, hvor vi skal begrænse de samlede udledninger af drivhusgasser med 21 procent i 2008-12 i forhold til

1990.

En stadig større del af vores energibehov skal baseres på vedvarende energi. Danmark har sat sig for at andelen af vedvarende energi skal stige med

1procentprocentpoint om året, så andelen udgør hele 35 procent af det samlede energiforbrug i 2030. Udbygning med store havvindmølleparker og øget anvendelse af biomasse bidrager til at realisere målet.Vindmølleparker til havs bliver udbygget til 4.000 MW. Det er planen at der allerede i 2008 er opført vindmøller til havs med en samlet kapacitet på 750 MW.

Vi skal i 2005 anvende mindst 1,4 mio. tons biomasse.

Det er politisk aftalt at vedvarende energi allerede i 2003 vil udgøre minimum 20 procent af det danske elforbrug. I 2005 skal 1/3 af elforbruget komme fra vedvarende energi. I EU-sammenhæng

har Danmark som mål at 29 procent af det danske elforbrug i 2010 skal komme fra vedvarende energi.

Det er regeringens mål at mindske

CO2-udledningen med 20 procent i 2005 i forhold til 1988-niveauet. Samtidig vil regeringen tage de

initiativer, som er nødvendige for også at opfylde vores forpligtelse under Kyoto-protokollen, hvor vi skal begrænse de samlede udledninger af drivhusgasser med 21 procent i 2008-12 i forhold til

1990.

Der skal fortsat ske en udbygning af forsyningen med vedvarende energi, i det omfang den vedvarende energi vil kunne bidrage til en omkostningseffektiv opfyldelse af miljømålene – herunder CO2-målsætningen.

Den igangværende opførelse af vindmølleparker til havs giver basis for at indhøste erfaringer.

Danmark vil i 2005 anvende ca. 1,4 millioner tons biomasse.

Regeringen vil arbejde for, at den vedvarende energi i 2010 udgør 29 procent af det samlede elektricitetsforbrug.

Målsætningerne i EU’s direktiv om

vedvarende energi er, at vedvarende energi skal udgøre 22,1 procent af EU’s samlede elforbrug i 2010.

Det er politisk aftalt, at vedvarende energi allerede i 2003 vil udgøre minimum 20 procent af det danske elforbrug.

Se ”Klimaforandringer – en af verdenssamfundets største udfordringer” ovenfor.

By- og boligudvikling

By- og boligudvikling

Bæredygtige byer

Der skal udvikles strategier for placering af butikker, kontorer, institutioner og boliger i byen for at undgå en unødig stor trafikbelastning samt sikre grønne arealer med høj kvalitet.

Regeringen tilskynder til en forstærket

byøkologisk indsats, herunder bæredygtig produktudvikling, miljørigtig projektering, totaløkonomiske beregninger, byggevaredeklaration og grønne regnskaber. Der vil ske en stramning af kravene i bygningsreglementerne der blandt andet indebærer yderligere krav vedrørende energiforbrug og sunde bygninger.

Blandede boligformer giver ofte en varieret og bred beboersammensætning. Samtidigt er byområder

med blandede ejerformer som regel stabile og velfungerende. Regeringen ønsker, at der sker en blanding af ejerformerne i områder med mange almene boliger, der er kendetegnet ved at være fysisk nedslidte og have en ensidig beboersammensætning.

Regeringen vil sikre, at der bygges støttede almene udlejningsejendomme, og at der kommer gang i byggeriet af private udlejningsboliger, herunder ungdomsboliger i de større uddannelsesbyer og boliger til ældre.

Regeringen vil motivere en øget efterspørgsel efter bæredygtigt og energieffektivt byggeri.

Med den fysiske planlægning vil regeringen fremme en byudvikling, der understøtter brugen af miljørigtig kollektiv trafik gennem miljøvenlig lokalisering, reducerer trængsel, mindsker energiforbruget og sikrer en mere effektiv sammentænkning af individuelle og kollektive transportmuligheder.

Forslaget til den såkaldte ”Fingerplan 2007” for hovedstaden er et udtryk for regeringens ønske om en fortsat stærk og bæredygtig hovedstad med vægt på byudvikling og byomdannelse af høj kvalitet, bevarelse af de grønne kiler samt miljøvenlig og effektiv transport.

Et af formålene er at undgå en udvikling, hvor butikkerne koncentreres i storcentre ude i det åbne land med risiko for, at byerne drænes for liv samtidig med, at miljøbelastningen stiger pga. øget transport.

Offentlighedens deltagelse og Lokal Agenda 21

Offentlighedens deltagelse og Lokal Agenda 21

Alle har et ansvar

Danmark vil internationalt arbejde for at principperne i Ã…rhuskonventionen bliver mere udbredt.

Endelig inddrager Danmark principperne fra Århuskonventionen i den miljøbistand Danmark yder til udviklingslandene.

Regeringen vil understøtte initiativer og metoder til at forbedre borgernes muligheder for at deltage i beslutningsprocesser på miljøområdet.

Danmark vil internationalt arbejde for, at principperne i Ã…rhuskonventionen bliver mere udbredt.

Regeringen vil arbejde for, at borgerne kan deltage aktivt i arbejdet med bæredygtig udvikling, og at der gives adgang til letforståelig information og baggrundsviden.

Skal vi aktivt påtage os et medansvar for en bæredygtig udvikling i de kommende årtier, er det nødvendigt også at sikre, at de kommende generationer får en tilstrækkelig klar bevidsthed om nødvendigheden af en bæredygtig udvikling.