Â
	J.nr. BLS-401-00146
	Den 23. januar 2008

 

 

 

 

 

 

Miljøministerens svar på spørgsmål nr. 13 (alm. del) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.

 

 

Spørgsmål 13

Vil ministeren på baggrund af artiklen i Danske Kommuner, nr. 26 fra 2007 "Kommunerne udfordres af monsterregn" og artikel bragt i Ekstra bladet den 16. september 2007 ”Kommuner skider hul i kloakkerne" specielt kommentere professor Mogens Henzes påpegning af et investeringsbehov på 3-6 mia. kr. alene på vedligeholdelse af kloaksystemet; oplyse hvor store investeringer tilpasningen af afløbssystemet til de forventede klimaændringer vil kræve; vurdere hvilke barrierer, som stiller sig i vejen for, at de fornødne investeringer bliver foretaget og oplyse, hvilke initiativer ministeren agter at tage for at sikre, at kommunerne foretager de fornødne investeringer?

 

Svar

Det er kommunerne, der har ansvaret for at sikre, at det offentlige kloaknet vedligeholdes og fungerer forsvarligt. Det gælder også, når kloaksystemerne skal tilpasses de fremtidige klimaforhold. Det er også kommunerne, der har ansvaret for at afsætte de nødvendige midler til formålet. Kommunerne kan skaffe de nødvendige midler via det vandafledningsbidrag, som de opkræver hos brugerne.

 

Miljøstyrelsen har i 2006 fået udarbejdet en overslagsberegning, hvor det skønnes, at renoveringsudgifterne forøges med 10-25 % som følge af klimatilpasning, hvis tilpasningen alene sker ved ændret dimensionering af kloakrørene. Miljøstyrelsen og KL gennemførte i 2003 en spørgeskemaundersøgelse vedrørende kloakrenoveringen i kommunerne. I undersøgelsen blev den aktuelle investering i renovering opgjort til ca. 1 mia. kr. årligt og den forventede fremtidige investering i renovering til ca. 1,8 mia. kr. årligt. Hvis der tages udgangspunkt i undersøgelsens resultater, og hvis klimatilpasning sker i forbindelse med renoveringen af kloaksystemet, kan den årlige forøgelse af renoveringsudgifterne opgøres til 100-450 mio. kr.

 

I praksis vil den optimale løsning formentligt være en kombination af tiltag, som afhænger af de konkrete forhold i den enkelte kommune. Kommunerne kan for eksempel tænke regnvandsopmagasinering ind i byplanlægningen eller finde alternative afledningsformer til regnvandet, for eksempel nedsivning. Miljøstyrelsen har fået foretaget et andet skøn i 2007 over en kombination af flere løsninger på problemerne med kraftige regnskyl og oversvømmelser i to kommuner. Disse kan dog ikke opskaleres til nationale forhold.

 

De samlede årlige udgifter kan derfor kun opgøres med betydelig usikkerhed, som bl.a. skyldes manglende kendskab til fremtidige ekstremregn, herunder hvorvidt det lykkes at bremse stigningen i udledninger af drivhusgasser globalt. På baggrund af denne usikkerhed lægger regeringens udkast til klimatilpasningsstrategi op til en styrket indsats på forskningsområdet, som bl.a. skal være med til at reducere usikkerheden og belyse de samfundsøkonomiske omkostninger og gevinster på dette og andre områder.

 

I udkastet til klimatilpasningsstrategi er det foreslået, at der oprettes et videncenter, der skal formidle information om, hvordan man bedst løser de enkelte opgaver. Det kan for eksempel være samfundsmæssigt optimale løsninger for tilpasning på kloakområdet. Det foreslås også i strategien, at det skal overvejes, om betalingsreglerne kan ændres, så de i højere grad ansporer grundejere til alternativ afledning af regnvand.

 

Jeg ser derfor ingen barrierer for, at de nødvendige investeringer bliver foretaget, og mener ikke, der er behov for yderligere initiativer.