|
|
J.nr. MST-704-00040 |
|
|
|
|
|
|
Miljøministerens svar på spørgsmål nr. 126 (alm. del) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.
Spørgsmål nr. 126
"Vil ministeren til belysning af graden af returnering for henholdsvis dåser og flasker med pant oplyse, hvor meget dåse- og flaskeemballage, der returneres årligt?"
                                                               Â
Svar
Spørgsmålet har været forelagt Miljøstyrelsen, der oplyser følgende:
â€Siden etablering af det landsdækkende pant- og retursystem for engangsemballager i september 2002 er den samlede returprocent for engangsemballager øget fra 83 % i 2003 til 86 % i 2006. I den samme periode er engangsemballagernes markedsandel steget fra 4 til 22 %.
Dansk Retursystem A/S forventer, at engangsemballagerne i 2007 udgør godt 30 % af de solgte emballager med øl og andre drikkevarer. Returprocenten er endnu ikke gjort op.
Den samlede årlige returprocent for engangsemballage dækker over regionale forskelle, idet returprocenten i landsdele tæt på den tyske grænsehandel er lavere end landsgennemsnittet. Tilsvarende er danske pantbelagte engangsemballagers markedsandel her lavere end landsgennemsnittet.
Returprocenten for engangsemballager af glas, plast og metal er – som det fremgår af nedenstående oversigt - ikke den samme. Da dåserne udgør den største gruppe af engangsemballager (mere end halvdelen), får returprocenten for disse relativ stor indflydelse på den samlede returprocent for engangsemballagerne.
Den samlede returprocent for engangsemballager afspejler også, at engangsemballager og specielt dåser kun har været bredt markedsført i Danmark i en kort årrække og at markedsandelen de første år var meget lille. Desuden kræver det tid og megen information at få forbrugerne til at forstå, at der er pant på dåser købt i Danmark til forskel fra dåser købt i den tyske grænsehandel.
Returprocenten for genpåfyldelige emballager er i hele perioden omkring 100 %, hvilket dels hænger sammen med den faldende markedsandel (hvor der returneres flere tomme flasker end der sælges fyldte flasker), og dels er en følge af, at genpåfyldelige flasker indkøbt i grænsehandlen returneres i danske butikker. Pant- og retursystemet for genpåfyldelige emballager er desuden velindarbejdet og kendt af forbrugerne gennem årtier.
Ã…r |
2003 |
2004 |
2005 |
2006 |
Markedsandel – Engangsemballage i pct. |
4 |
8 |
15 |
22 |
Returprocent – Engangsemballage i alt |
83 |
80 |
84 |
86 |
- Metal |
- |
79 |
83 |
84 |
- Plast |
- |
69 |
88 |
88 |
- Glas |
- |
80 |
83 |
87 |
Returprocent – Genpåfyldelig emballage |
102 |
99 |
100 |
101 |
â€