J.nr. MST-704-00040

 

Den 9. februar 2008

 

 

 

 

 

 

 

 

Miljøministerens svar på spørgsmål nr. 125 (alm. del) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.

 

 

Spørgsmål nr. 125

"Pantsatsen på dåser er så lav som én krone. Vil ministeren vurdere, om pantsatsens størrelse har betydning for hvor meget brugt emballage, der returneres?"

 

Svar

Pantsatsen er blot ét af flere forhold, som har indflydelse på returprocenten for emballager til øl og andre drikkevarer.

 

Øl og andre drikkevarer er kun blevet solgt i dåser og andre engangsemballager med pant i relativt få år. Desuden har markedsandelen for engangsemballager været meget lille de første år. Forbrugernes kendskab til og erfaring med pant- og retursystemet for dåser og andre engangsemballager har således været begrænset. Samtidig har forbrugernes vaner fra indkøb af dåser uden pant i grænsehandlen indflydelse på returprocenten for specielt danske pantbelagte dåser. Ulovligt salg af dåser og øvrige engangsemballager uden pant har i de første år også påvirket udbredelsen af kendskab til pant- og retursystemet, herunder til pantmærket, der viser at den tomme emballage udløser pant ved returnering.

 

Som det fremgår af mit svar på udvalgets spørgsmål nr. 126 har returprocenten for engangsemballager under ét været konstant stigende siden det landsdækkende pant- og retursystem for engangsemballager blev etableret.

Returprocenten er dog stadig under målsætningen på 95 %.

 

Den hidtidige udvikling tyder på, at returprocenten stiger i takt med den stigende andel af engangsemballager, der sælges på det danske marked. Med tiden bliver forbrugernes kendskab til pant- og retursystemet også bedre, bl.a. som følge af de informationskampagner, som Dansk Retursystem A/S løbende gennemfører.

 

Fra Dansk Retursystem A/S’ undersøgelser af forbrugernes kendskab og holdninger til pant- og retursystemet ved vi, at forbrugere, der ikke returnerer deres tomme pantbelagte dåser, ofte begrunder det med bekvemmelighed og dårlige vaner fra grænsehandelsdåser uden pant. Pantbeløbet synes ikke at være afgørende.

 

Jeg kan i øvrigt oplyse, at panten fastsættes efter indstilling for brancheorganisationerne for øl- og læskedrikproducenterne. For at panten ikke skal være en konkurrenceparameter, er den som udgangspunkt den samme for emballager med samme volumen uanset materiale og uanset om det er en genpåfyldelige emballage eller engangsemballage. Panten er f.eks. 1,00 kr. for en 33 cl. genpåfyldelig glasflaske og en 33 cl. dåse.

 

De nuværende pantsatser blev fastsat i 2004 efter at folketinget havde vedtaget at nedsætte emballageafgiften. Afgiftsnedsættelse betød bl.a., at nyprisen incl. afgift for en genpåfyldelige flaske blev lavere end den daværende pantsats. Var panten ikke blev nedsat, så der atter var balance mellem nypris incl. afgift og panten, ville der være stor risiko for at pant- og retursystemet for genpåfyldelige flasker ville bryde sammen.