J.nr.  MST-703-00012

 

Den 8. februar 2008

 

 

 

 

 

 

 

 

Miljøministerens svar på spørgsmål nr. 111 alm. del stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.

 

 

Spørgsmål

”Hvad er ministerens reaktion på Aalborg Kommunes udmelding om, at kommuner ikke bør sælge spildevandsslam til landmænd med jorder nær Aalborgs drikkevandsressourcer?”

 

Svar

Jeg mener, at vi skal passe på vores drikkevand. Næsten alle steder i Danmark kan man hente drikkevand op fra grundvandet. Det er rent og smager godt og det skal det også blive ved med i fremtiden.

 

Danmark er et landbrugsland, hvor to tredjedele af arealet er dyrket, næsten udelukkende som intensivt landbrug. Det er under disse dyrkede flader, det meste af grundvandet dannes. Det er bl.a. også fra disse dyrkede flader, nogle af de stoffer, der kan forurene grundvandet, kommer. Her er det især nitrat og pesticider, som belaster grundvandet.

 

De typer af gødning, der anvendes, er typisk handelsgødning, husdyrgødning eller anden form for organisk materiale med et højt indhold af næringsstoffer, herunder spildevandsslam. Spildevandsslammet i dag har på mange punkter en kvalitet, som er sammenlignelig med husdyrgødning og handelsgødning. Udbringningen af slam foregår primært hos planteavlere, hvor det erstatter handelsgødning.

 

Anvendelse af spildevandsslam er reguleret i slambekendtgørelsen, som stiller skrappe krav til kvaliteten af spildevandsslammet med hensyn til såvel indholdet af tungmetaller som udvalgte miljøfremmede stoffer, samt hygiejniske og behandlingsmæssige krav. Desuden fastsætter bekendtgørelsen krav til, hvor store mængder slam, der må udbringes på landbrugsarealer. Bekendtgørelsens krav er fastsat under hensyn til at anvendelsen af slammet ikke skal belaste grundvandets kvalitet.

 

Bekendtgørelsens grænseværdier er generelt fastsat ud fra det kriterium, at der ikke må ske en ophobning af metaller eller miljøfremmede stoffer i jorden som følge af anvendelse af spildevandsslam. Ligeledes er det forbudt at anvende ubehandlet spildevandsslam til jordbrugsformål og anvendelsen af slammet er begrænset i forhold til behandlingens omfang. Endvidere bliver doseringsmængden af både kvælstofindholdet og fosforindholdet i slammet reguleret i bekendtgørelsen, så der med slam tilføres væsentligt mindre fosfor, end der tilføres med husdyrgødning.

 

De 4 miljøfremmede stoffer, der er fastsat grænseværdier for i bekendtgørelsen, er blevet udvalgt på baggrund af en stor undersøgelse, hvor 120 forskellige stoffer og stofgrupper blev grundigt undersøgt. Siden da har Miljøstyrelsen udarbejdet og udarbejder løbende miljøprojekter, litteraturstudier m.v. om omsætningen af forskellige stoffer som f.eks. hormonforstyrrende stoffer og lægemidler. Herudover følger Miljøstyrelsen generelt med i, hvad der foretages af inden- og udenlandske undersøgelser indenfor området.

 

Indtil videre er der ikke fremkommet ny viden, der betinger en ændring af den hidtidige praksis for anvendelse af spildevandsslam på landbrugsjord. Resultaterne af studier mv. peger på, at indholdet af miljøfremmede stoffer generelt er lavt, hvilket bl.a. skyldes at stofferne i høj grad bliver omsat, når slammet behandles på renseanlæggene.

 

Udover recirkulering af næringsstoffer er et andet vigtigt argument for genanvendelse, at slambekendtgørelsens skrappe grænseværdier har været en væsentlig drivkraft for en række kommuner til at spore kilderne til forurening af spildevandet. Denne indsats har betydet, at indholdet af tungmetaller og visse miljøfremmede stoffer i spildevandsslam har været faldende over en årrække.

 

Â