23. april 2008
Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 96 (alm. del), Statsanerkendelse af museer, stillet af Folketingets Kulturudvalg den 13. marts 2008.
Spørgsmål nr. 96
(alm. del), Statsanerkendelse af museer
Skrivelse af 13. marts 2008
Svar til Folketingets Kulturudvalg fra kulturministeren.
Spørgsmål:
â€SÃ¥fremt Kulturarvsstyrelsen anbefaler et museum til statsanerkendelse, vil ministeren sÃ¥ følge denne indstilling?â€
Svar:
Det er Kulturarvsstyrelsen, som behandler ansøgninger om statsanerkendelse af museer. På baggrund heraf kan Kulturarvsstyrelsen indstille et museum til statsanerkendelse over for kulturministeren.
Jeg følger generelt i styrelsens indstillinger og har respekt for faglige vurderinger. Når jeg i sagen vedrørende statsanerkendelse af Historiens Hus Hvidovre har valgt ikke at følge styrelsens indstilling, skyldes det mit erklærede mål om at understøtte den igangværende proces mod større og mere bæredygtige enheder i det danske museumslandskab. Det er en udvikling, som jeg finder særdeles positiv og som indebærer flere fusioner og tætte samarbejdsrelationer mellem museer om varetagelse af kulturarven.
En ny statsanerkendelse af et mindre museum ville være i modstrid med denne udvikling og museernes generelle konsolidering – fagligt og økonomisk. Derfor har jeg besluttet ikke at statsanerkende Historiens Hus Hvidovre som selvstændigt museum.