Christiansborg 1240 København K
|
3. april 2008
Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 95, stillet af Folketingets Kulturudvalg den 12. marts 2008.
Brian Mikkelsen
                                                                                                                        Â
Svar til Folketingets Kulturudvalg fra kulturministeren.
Spørgsmål:
"Hvad vil det koste at udgrave de mest værdifulde af de umiddelbart dyrkningstruede fortidsminder i Åmosen i Vestsjælland?"
Svar:
Beregningen af udgiften til udgravning af en arkæologisk lokalitet foretages på basis af prøvegravninger, som sikrer overblik over lokalitetens bevaringskvalitet, udstrækning, kompleksitet og forskningsmæssige potentiale.
Kun én af de pløjnings- og dræningstruede lokaliteter i Åmosen har været underkastet en sådan prøvegravning. Derfor er der ikke på nuværende tidspunkt tilstrækkeligt grundlag for præcist at kunne beregne, hvad det vil koste at udgrave de mest værdifulde af de umiddelbart dyrkningstruede fortidsminder i Store Åmose.