Folketingets Kulturudvalg

Christiansborg

1240 København K

 

12. marts 2008

 

 

Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 83 (alm. del - bilag ingen), om Det Kgl. Teaters kontakt med den Kinesiske Ambassade vedrørende The Divine Performing Arts, stillet af Folketingets Kulturudvalg den 28. februar 2008.

 

 

 

Brian Mikkelsen

 


Spørgsmål nr. 83

(alm. del - bilag ingen), om Det Kgl. Teaters kontakt med den Kinesiske Ambassade vedrørende The Divine Performing Arts

Skrivelse af 28. februar 2008

 

Svar til Folketingets Kulturudvalg fra kulturministeren.

 

Spørgsmål nr. 83:

 

Vil ministeren indhente et præciserende svar fra Det Kongelige Teater om, hvorvidt der har været kontakt mellem teatret og den kinesiske ambassade vedrørende the Divine Performing Arts' show i Operaen, da det af svaret på S 51 kun fremgår, at teatrets kommercielle chef ikke har haft nogen kontakt med den kinesiske ambassade?

 

Svar:

 

Jeg har bedt Det Kongelige Teater om at besvare spørgsmålet og henholder mig til teatrets svar:

 

”Det Kgl. Teater skal oplyse, som også er anført i svar på spørgsmål 81, at aflysningen er foretaget af teaterets kommercielle chef Peter Bentzon, der forinden aflysningen orienterede teaterchefen. Teateret kan oplyse, at der ikke i den omhandlede sag har været kontakt af nogen art mellem teaterets ledelse og den kinesiske ambassade, hverken før eller efter aflysningen. Der er således hverken direkte eller indirekte lagt pres på Det Kgl. Teater.”