Folketingets Kulturudvalg

Christiansborg

1240 København K

 

6. marts 2008

 

 

Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 68 (alm. del) vedrørende centralbiblioteker, stillet af Folketingets Kulturudvalg den 14. februar 2008 efter ønske fra Karina Lorentzen.

 

 

 

Brian Mikkelsen

 


Spørgsmål nr. 68

(alm. del), centralbiblioteker

Skrivelse af 14. februar 2008

 

Svar til Folketingets Kulturudvalg fra kulturministeren.

 

Spørgsmål:

Da Esbjerg Bibliotek er et af de biblioteker, der har anskaffet flest elektroniske informationslicenser, men alligevel vurderes at have et lavt kompetenceniveau vedrørende digital udvikling, bedes ministeren oplyse, hvordan vurderingen af Esbjerg Bibliotek som et bibliotek med et lavt kompetenceniveau på digital udvikling fremkommer?

 

Svar:

Anskaffelsen af mange elektroniske licenser er udtryk for stor bevidsthed om behovet for at stille informationslicenserne til rådighed, men ikke i sig selv udtryk for kompetencer til at løse digitale udviklingsopgaver. Vurderingen af kompetenceniveauet er fremkommet som en samlet vurdering af området m.h.t. udviklingstiltag på flere områder, f.eks. udviklingspulje, netbiblioteker samt rådgivnings- og serviceydelser over for kommunerne i betjeningsområdet.