Christiansborg 1240 København K   |
22. februar 2008
Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. spm. 48 (alm. del), stillet af Folketingets Kulturudvalg den 31. januar 2008.
Brian Mikkelsen
Spørgsmål nr. spm. 48
Skrivelse af 31. januar 2008
Svar til Folketingets Kulturudvalg fra kulturministeren.
Spørgsmål nr. 48
Svar:
Kommunalreformen har ikke i sig selv betydet en indskrænkning af antallet af § 15-museer eller at der er blevet nedlagt museumsafdelinger.
Det er imidlertid Kulturarvsstyrelsens vurdering, at kommunalreformen har sat en udviklingsproces i gang, der medfører en markant ændring af det danske museumslandskab.
Sammenlægningerne og udbygningen af samarbejdsrelationerne mellem museerne er taget væsentligt til siden den politiske aftale om kommunalreformen blev indgået i 2005. Ca. 50 af de 140 statsanerkendte museer, som eksisterede 1. januar 2006, er blevet sammenlagt eller overvejer pt. sammenlægninger. Denne udvikling gør sig især gældende for § 15 museerne. Kun i få tilfælde indgår kunstmuseerne og § 16 museerne i denne udvikling.
I en lang række tilfælde har muserne modtaget tilskud fra Kulturarvsstyrelsen til at gennemføre analyser af og håndtere de konkrete fusionsprocesser. Museerne og de tilskudsydende kommuner har desuden ønsket – og modtaget – bistand og rådgivning fra Kulturarvsstyrelsen til processerne.
Billedet ser aktuelt således ud:
Museer, som er sammenlagt:Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Antal enheder
• Sydsjællands museum og Møn Museum                                                        2 > 1
• Værløse Museum og Farum Museum (ikke statsanerkendt)                           2 > 1
• Museum Sønderjylland                                                                                 7 > 1
• Den Antikvariske Samling i Ribe og Esbjerg Museum                                    2 > 1
• Varde Museum og Ølgod Museum                                                                 2 > 1
• Ringkøbing Museum og Skjern-Egvad Museum                                             2 > 1
• Skive Kunstmuseum, Skive Kulturhistoriske Museum,
Fur Museum, Spøttrup Borg, Salling og Omegns Museum                             5 > 1
• Musikhistorisk Museum og Nationalmuseet                                                  2 > 1
• Orlogsmuseet og Tøjhusmuseet                                                                     2 > 1
I alt                                                                                                           26 > 9
Museer, som drøfter sammenlægning:
• Lolland-Falsters Stiftsmuseum og Guldborgsund Museum                             2 > 1
• Kalundborg Museum og Sydvestsjællands Museum                                       2 > 1
• Nyborg Museum og Kerteminde-egnens Museer                                             2 > 1
• Djursland Museum og Ebeltoft Museum                                                        2 > 1
• Skagens By- og Egnsmuseum, Bangsbo Museum og Sæby Museum                3 > 1
• Svendborg Museum, Langeland Museum, Ærø Museum,
Marstal Søfartsmuseum, Faaborg Kulturhistoriske Museer                           5 > 1
• Silkeborg Museum og Blicheregnens Museum                                               2 > 1
• Skanderborg Museum, Ferskvandsmuseet m.fl.                                            2 > 1
• Middelfart Museum, Museerne på Vestfyn og Museerne i Fredericia               3 > 1
• Give Egnens Museum og Vejle Museum                                                        2 > 1
I alt                                                                                                         25 > 10                                                                                                                                                                                49 ->20