Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K Â

6. februar 2008

 

 

Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 35 (Alm. del), Kunstrådet, stillet af Folketingets Kulturudvalg den 22. januar 2008.

 

 

 

Brian Mikkelsen

 

Spørgsmål nr. 35

(Alm. del), Kunstrådet

Skrivelse af 22. januar 2008

 

Svar til Folketingets Kulturudvalg fra kulturministeren.

 

Spørgsmål:

 

"Ministeren bedes redegøre for, hvilke initiativer han vil tage for at reducere den politiske styring af kunststøtten i forlængelse af Kunstrådets formands kritik af denne i Politiken den 21. januar 2008.”

 

Svar:

Kulturministeret har på baggrund af debatten i forbindelse med offentliggørelsen af Kunstrådets handlingsplan udarbejdet en opgørelse over Kunstrådets midler og graden af politiske bindinger på midlerne. Opgørelsen viser, at Kunstrådet og dets udvalg i 2007 fordelte i alt 369,1 mio. kr. Heraf var over halvdelen (55 %) af midlerne, i alt 204,5 mio. kr. frie midler – dvs. at eneste væsentlige binding på dem var, hvilken kunstart pengene skulle fordeles til.

 

Det er min opfattelse, at det er en fornuftig fordeling og en god blanding af politiske hensigtserklæringer og frie midler.

 

Når der tales om detailregulering af kunststøtten, som der er blevet i pressen for nylig, bør det erindres, at ønsket om detailregulering ofte kommer fra kunstlivet selv, der ønsker at sikre bevillingerne til specifikke grene af kunstlivet eller fra de politiske partier, som netop ønsker detaljerede aftaler for at sikre den politiske indflydelse på anvendelsen af midlerne. 

 

Der er derfor i langt de fleste tilfælde Folketingets flertal, der står bag de øremærkede  bevillinger - ofte i forbindelse med øgede bevillinger i relation til finanslovsaftaler. Det synes jeg, er udtryk for et helt legitimt ønske om indflydelse fra politisk side. Den overordnede prioritering af, hvad statens midler skal bruges til, er efter min overbevisning kernen i al demokratisk virksomhed. Det gælder også i kulturpolitikken.

 

Det skal i den forbindelse bemærkes, at da Kunstrådet blev etableret i 2003, blev der fra mange dele af det politiske spektrum foreslået endnu flere øremærkede områder.

 

Kunstrådsloven skal som bekendt revideres i folketingsåret 2008-2009. Som oplæg til denne revision har jeg iværksat en evaluering af Kunstrådets første år, som forventes færdig meget snart. Jeg ser frem til at diskutere undersøgelsens konklusioner med kunstmiljøerne og med de politiske partier. Jeg synes, at det vil være naturligt, hvis spørgsmålet om politiske bindinger på Kunstrådets midler tages op i forbindelse med denne diskussion.