Folketingets Kulturudvalg

Christiansborg

1240 København K

25. januar 2008

 

 

Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 20 (alm. del), om danskejede biografer i Tyskland, stillet af folketingsmedlem Ellen Trane Nørby (V) den 10. januar 2008.

 

 

 

Brian Mikkelsen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

cc. Ellen Trane Nørby (V)
Spørgsmål nr. 20

(alm. del)   

Skrivelse af 10. januar

 

Svar til Folketingets Kulturudvalg fra kulturministeren.

 

Spørgsmål:

 

"Vil ministeren redegøre for, hvad der i dag forhindrer at danskejede biografer, der betjener det danske mindretal syd for grænsen, kan modtage en båndkopi samtidig med premieretidspunktet i Danmark?"

 

Svar:

Rettigheder til biografdistribution forhandles per territorium, dvs. per land og ikke i forhold til det specifikke ejerskab af biograferne.

 

Ophavsretten til en dansk film ligger hos filmens producent samt hos de bagvedliggende rettighedshavere. Rettighederne håndteres af producenten, dennes distributør og salgsagent. Der er intet rettighedsmæssigt til hinder for, at en producent og dennes distributør – på markedsvilkår – aftaler samtidig biografpremiere i to eller flere lande, herunder Tyskland.