12. september 2008
Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 190, stillet af Folketingets Kulturudvalg den 5. august 2008.
Carina Christensen
Spørgsmål nr. 190
Skrivelse af 5. august 2008 Â Â
Svar til Folketingets Kulturudvalg fra kulturministeren.
Spørgsmål:
"Ministeren bedes oplyse hvor i lovgivningen det er anført, at kommunerne skal udpege bevaringsværdige bygninger, hvilke kriterier udpegningen skal ske efter, hvilke formkrav der stilles til udpegningen samt oplyse hvilke forpligtelser udpegningen giver den enkelte kommune"
Svar:
Udpegning af bevaringsværdige bygninger kan enten ske med hjemmel i planloven eller og med hjemmel i bygningsfredningsloven.
Udpegning efter planloven
Det følger af planloven, at kommunalbestyrelsen har pligt til at udarbejde en kommuneplan. En kommuneplan er en hovedstruktur for kommunen som helhed og planen angiver de overordnede mål og de rammer for planlægningen, som kommunens lokalplaner skal kunne rummes indenfor.
Med de 4-årige kommuneplaner fastlægges altså  de overordnede retningslinjer for planlægningen. I lokalplaner, som ofte har en betydelig længere levetid, fastsættes bindende bestemmelser om bygningernes ydre og sammenhæng med omgivelserne. Det fremgår af planloven, at der i en lokalplan kan optages bestemmelser om bevaring af eksisterende bebyggelse.
Det er kommunalbestyrelsen som alene og uden krav til f.eks. bygningens alder og kvalitet afgør, om en bygning eller en bebyggelse er bevaringsværdig.
En bevarende lokalplan medfører, at en bevaringsværdig bygning kun med tilladelse fra kommunalbestyrelsen må nedrives, ombygges eller på anden måde ændres, og der kan i den bevarende lokalplan også være fastsat regler om bebyggelsens udformning, om anvendelsen af bygningerne og om bevaring af beplantning. Ved en bevarende lokalplan kan hele det lokale bevaringsværdige bebyggelsesmiljø som f.eks. bevaring af bystrukturen i større byer med f.eks. middelalderlige gadeforløb og med gaderum, pladser m.v. sikres.
Det er kommunalbestyrelsen, som fører tilsyn med overholdelsen af loven og med de regler, der er fastsat med hjemmel i loven samt bestemmelserne i bl.a. lokalplaner.
Udpegning efter bygningsfredningsloven
Kulturarvsstyrelsen kan efter bemyndigelse fra kulturministeren træffe beslutning om at en bygning er bevaringsværdig. Forud for styrelsens beslutning skal der iagttages en offentlighedsprocedure svarende til den, der gælder ved fredning af bygninger. Retsvirkningen af en af Kulturarvsstyrelsen foretaget udpegning er som udgangspunkt den samme som ved kommunale udpegninger.
Det fremgår endvidere af bygningsfredningslovens § 21 a, at kulturministeren kan fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen skal udpege bevaringsværdige bygninger. Disse regler er fastlagt i bekendtgørelse nr. 838 af 3. oktober 2002 om udpegning af bevaringsværdige bygninger i kommuneplanen, hvoraf det følger, at kommunalbestyrelsen i de kommuner, der sammen med Kulturarvsstyrelsen (tidligere Skov- og Naturstyrelsen) har eller senere får udarbejdet et kommuneatlas, skal udpege de bevaringsværdige bygninger i kommuneplanen.
Bekendtgørelsen fastlægger ikke kriterier eller form for udpegningerne.
Retsvirkningen af udpegningen af de bevaringsværdige bygninger i kommuneplanen er dels indførelse af en offentlighedsprocedure forud for eventuel nedrivning af bygningerne, dels muligheden for at der kan gives støtte til de bevaringsværdige bygninger via det lokale bygningsforbedringsudvalg oprettet efter byfornyelsesloven.
Både Kulturarvsstyrelsen og kommunalbestyrelsen kan beslutte at ophæve en truffet beslutning om, at en bygning er bevaringsværdig.