Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K Â

15. januar 2008

 

Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 19 (KUU alm. del - bilag 42 ), stillet af Folketingets Kulturudvalg den 8. januar 2008.

 

 

 

Brian Mikkelsen

 

Spørgsmål nr. 19

(   - bilag   ),   

Skrivelse af   

 

Svar til Folketingets Kulturudvalg fra kulturministeren.

 

Spørgsmål:

 

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 7. januar 2008 fra Teatermuseet i Hofteatret, jf. KUU alm. del - bilag 42.

 

Svar:

 

Jeg er enig med Teatermuseet i Hofteatret i, at museets situation er uholdbar. Som Kulturarvsstyrelsens kvalitetsvurdering viser, er museet ikke på nuværende tidspunkt i stand til at løfte de opgaver, som et statsanerkendt museum skal varetage. Det drejer sig blandt andet om, at museets magasiner er utilstrækkelige og at arbejdet med samlingerne generelt lider under manglende museumsfaglige ressourcer. Det er for eksempel også vanskeligt for museet at leve op til sin forskningsforpligtelse. Der er samlet set tale om problemer af et omfang, der kræver, at der skal findes langtidsholdbare løsninger, som kan styrke museets virksomhed. Det er min vurdering, at der derfor bør ses nærmere på organiseringen af museets opgaver og på mulighederne for forankring i et fagligt miljø, der har tilstrækkeligt omfattende museumsfaglige kompetencer.

 

Det er efter min opfattelse ikke en tilstrækkelig holdbar løsning kun at fortage en justering af museets tilskud, hvis dette var en økonomisk mulighed. For jeg tager bestemt situationen alvorligt og det ligger mig meget på sinde at finde en holdbar løsning på museets problemer.

 

Museets ledelse og bestyrelse er blevet inviteret til at indgå i en dialog om, hvordan museets situation og nuværende problemer kan løses, hvis der skal etableres en langsigtet holdbar løsning. Der har således været tale om en opfordring til dialog. Museets bestyrelse har reageret med at afvise invitationen og blot gentaget, at ”ministeren skal sende flere penge”. Museet har desuden rejst krav om dokumentation for, at en løsning, der også får betydning for museets organisatoriske forankring (og altså som omfatter andet og mere end et forøget tilskud), fører til et økonomisk bedre råderum.

 

Det er meget overraskende for mig, at en selvejende institution – hvis driftstilskud er 100 % statsligt finansieret – siger nej til en konstruktiv dialog om fremtiden med sin hovedtilskudsyder. I sær når dette sker på et tidspunkt, hvor museet jo selv dokumenterer, at det ikke kan leve op til sine opgaver. Og det undrer mig meget, at museet på forhånd stiller krav om, at Kulturministeriet skal levere dokumentation for, at en sådan dialog med tilskudsyder ”kan betale sig” – set fra museets side.

 

For mig at se må vi videre i denne sag. Det kan ske ved at museets bestyrelse tager imod den invitation, som de har modtaget af mine embedsmænd til at indgå i en arbejdsgruppe, der skal se nærmere på en fremtidig organisering og forankring af Teatermuseet i Hofteatrets funktion og opgaver. Vi skal naturligvis have fjernet usikkerheden om, hvorvidt museet kan leve op til sine opgaver som statsanerkendt museum.

 

Det var også den aftale, som ministeriet indgik med museets bestyrelsesformand, da der i 2007 blev bevilget et ekstraordinært tilskud på 500.000 kr. til museet. Forudsætningen for det ekstra tilskud beskrives i ministeriets brev af 20. december 2006 til museet på denne måde, ”at der som opfølgning på den kvalitetsvurdering Kulturarvsstyrelsen er i gang med at gennemføre, nedsættes en arbejdsgruppe, der skal udforme en plan for museets virksomhed i et mere langsigtet perspektiv”. Da museet har taget i mod bevillingen, håber jeg, at Teatermuseets bestyrelse vil genoverveje sit afslag på invitationen til at deltage i arbejdet med at skal finde gode og holdbare løsninger på museets nuværende problemer.