27. maj 2008
Hermed fremsendes svar pÃ¥ spørgsmÃ¥l nr. 157 ( alm. del  - bilag   ), vedrørende forholdet mellem kulturaftaler og uafhængige â€bestyrelserâ€, stillet af Folketingets Kulturudvalg den 8. maj 2008.
Spørgsmål nr. 157
Skrivelse af 8. maj 2008
Svar til Folketingets Kulturudvalg fra kulturministeren.
Spørgsmål:
Spørgsmål 157
I den regionale kulturaftale for Esbjerg, Varde og Fanø kommuner: Kulturregion
Vadehavet, er f.eks. det regionale spillested Tobakken nævnt. Ministeren har
underskrevet kulturaftalen. Finder ministeren ikke, at uafhængige "bestyrelser"
som Statens Musikråd i visse tilfælde kan undergrave ministerens aftaler med
f.eks. kulturaftaler med kommuner?
Svar:
En kulturaftale er en samarbejdsaftale mellem kulturministeren og en eller flere kommuner. Aftalerne er med til at styrke kulturlivet lokalt bl.a. ved, at Kulturministeriet yder tilskud til udviklingsprojekter inden for kulturaftalerne. De eksisterende kulturinstitutioner i de enkelte kulturregioner er ofte vigtige aktører i kulturaftalerne. Kulturaftalerne binder dog ikke uafhængige råd til beslutninger, der ligger uden for kulturaftalernes kompetenceområde fx udpegningen af regionale spillesteder. Der er således ingen tvivl om, at det er Kunstrådet, som disponerer bevillingerne til spillesteder.
I kulturaftalen for kulturregion Vadehavet, der løber fra 1. januar 2007 til 31. december 2010, har kulturregionen bl.a. valgt at have musiklivet i regionen som indsatsområde. Der er intet krav i kulturaftalen om, at der skal være et regionalt spillested i kulturregionen. I kulturaftalen er Tobakken nævnt dels for at beskrive kulturtilbuddene i kulturregionen ved aftalens indgåelse og dels i forbindelse med et konkret resultatkrav for kulturregionen, hvor Tobakken skal samarbejde med områdets andre rytmiske spillesteder.
Tobakkens status som regionalt spillested er ikke en forudsætning for resultatkravets gennemførelse. Hvis Tobakken i aftaleperioden er nødsaget til at lukke, og resultatkravet således ikke kan gennemføres, bør kulturregionen herefter i forbindelse med den afsluttende evaluering, som sendes til Kulturministeriet, beskrive hvorfor mål og resultatkrav ikke kunne opfyldes.