Folketingets Kulturudvalg

Christiansborg

1240 København K

 

29. maj 2008

 

 

Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 155 (alm. del - bilag), regionale spillesteder, stillet af Folketingets Kulturudvalg den 8. maj 2008.

 

 

 

Brian Mikkelsen

 


Spørgsmål nr. 155

(alm. del - bilag), regionale spillesteder

Skrivelse af 8. maj 2008

 

Svar til Folketingets Kulturudvalg fra kulturministeren.

 

Spørgsmål:

 

"Finder ministeren, at Statens Musikråd i højere grad burde sikre en regional

vinkel på fordelingen af midler til regionale spillesteder, eller finder ministeren, at

det f.eks. er acceptabelt, at der overhovedet ikke er et regionalt spillested i

f.eks. Sydvestjylland?"

 

Svar:

 

Det er Kunstrådets Musikudvalg, der – i overensstemmelse med armslængdeprincippet – prioriterer fordelingen af de midler, som Folketinget har bevilget til de regionale spillesteder.

 

Jeg fuld tillid til, at Kunstrådets Musikudvalg med stor grundighed har foretaget en faglig vurdering, der sikrer, at vi får mest mulig kvalitet for den givne bevilling til de regionale spillesteder.

 

Samtidig skal jeg ikke undlade at gøre opmærksom på, at Kunstrådets Musikudvalg har flere støttemetoder til de rytmiske spillesteder, også i Sydvestjylland, blandt andet honorarstøtte og projektstøtte.