28. maj 2008
Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 152 (Alm. del - bilag ingen), Den Jyske Operas bevilling, stillet af Folketingets Kulturudvalg den 8. maj 2008.
Spørgsmål nr. 152
(Alm. del - bilag ingen), Den Jyske Operas bevilling
Skrivelse af 8. maj 2008
Svar til Folketingets Kulturudvalg fra kulturministeren.
Spørgsmål:
Ministeren bedes kommentere udhulingen af Den Jyske Opera bevilling, der siden 2001 er faldet med 4,7 mio. kr. målt i 2008-priser.
Svar:
Kulturministeriet har udarbejdet en oversigt, der viser udviklingen i det statslige tilskud til Den Jyske Opera i perioden 1999-2011, opgjort i 2008-priser. Oversigten vises i grafisk form og tabelform nedenfor.
Statens tilskud til Den Jyske Opera 1999-2011 i mio. kr. i 2008-niveau
1999 |
11,4 |
2000 |
15,3 |
2001 |
18,9 |
2002 |
18,8 |
2003 |
18,5 |
2004 |
24,4 |
2005 |
19,2 |
2006 |
18,8 |
2007 |
18,7 |
2008 |
18,4 |
2009 |
19,3 |
2010 |
19,2 |
2011 |
19,1 |
Det fremgår af figuren og tabellen, at det statslige tilskud til Den Jyske Opera voksede fra 1999 til 2001 med 7,5 mio. kr., opgjort i faste priser.
Fra 2001 frem til og med 2006 har det statslige tilskud til operaen været stabilt. Hvor tilskuddet i 2006 udgjorde 18,8 mio. kr., udgjorde det i 2001 18,9 mio. kr.
Hertil kommer dog, at Den Jyske Opera i 2004, jf. akt 27 af 24/11 2004, modtog et ekstraordinært tilskud fra tips- og lottomidlerne til kulturelle formål på 3,3 mio. kr. (2004-niveau) som følge af akut opståede likviditetsproblemer. Dette indebar endvidere, at tilskuddet i de efterfølgende fire år (2005-2008) blev nedjusteret med 825.000 kr. årligt.
I 2004-2007 blev tilskuddet til operaen forhøjet som følge af den politiske aftale herom. Dette har medført, at tilskuddet kunne opretholdes i denne periode.
Fra 2009 stiger tilskuddet realt i forbindelse med, at operaen pÃ¥ dette tidspunkt har â€tilbagebetalt†det ekstraordinære tilskud fra 2004, jf. akt 27 af 24/11 2004.
Fra 2007 stiger det statslige tilskud til operaen herudover med 17,6 mio. kr. (i 2008-prisniveau) i forbindelse med kommunalreformen, svarende til de hidtidige amtslige tilskud til operaen. I tabellen og grafen er der set bort fra denne stigning.
På forslag til tillægsbevillingslov for 2008 optages endvidere en generel og obligatorisk opsparing på 1 pct. af bevillingen på finansloven for 2008. Denne besparelse er ikke medtaget i oversigten.
Det er på denne baggrund min vurdering, at det statslige tilskud til Den Jyske Opera har været meget stabilt set over hele perioden fra 2001 og frem til i dag, og jeg har svært ved at se, at der skulle være sket en udhulning af bevillingerne.