Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K Â

17. januar 2009

 

 

Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 14 (Alm. del - bilag 37), mulighed for modtagelse af svensk tv ved overgang til digitalt tv, stillet af Folketingets Kulturudvalg den 4. januar 2008.

 

 

 

Brian Mikkelsen

 

Spørgsmål nr. 14

(Alm. del - bilag 37), mulighed for modtagelse af svensk tv ved overgang til digitalt tv

Skrivelse af 4. januar 2008

 

Svar til Folketingets Kulturudvalg fra kulturministeren.

 

Spørgsmål:

 

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 2. januar 2008 fra Povl Nielsen, Roskilde, jf. KUU alm. del – bilag 37, og herunder redegøre for, hvilke forringelser der sker for borgerne med hensyn til modtagelse af svensk tv ved digitaliseringen af såvel svensk som dansk tv, og hvad ministeren vil gøre for at undgå forringelserne.”

 

Svar:

 

Povl Nielsen skriver i sin henvendelse, at seere i Roskilde ikke kan modtage svensk tv efter det er blevet digitaliseret, og at det formentlig tilsvarende vil blive et problem for skåningene at se dansk tv, når Danmark overgår til digitalt tv. Dette finder Povl Nielsen harmonerer dårligt med ønskerne om integration over Øresund. For ikke at en sådan situation skal resultere i, at kabel-tv er eneste mulighed for at se svensk tv, peger Povl Nielsen på en løsning, hvor SVT tilbyder deres signaler til danske parabolselskaber, og DR omvendt til sin tid tilbyder sine til svenske parabolselskaber.

 

Overgangen fra analogt til digitalt terrestrisk tv indebærer mulighed for en mere effektiv udnyttelse af de til rådighed værende frekvensressourcer. Dette har bl.a. dannet grundlaget for de internationale frekvensforhandlinger, der fandt sted i Geneve i sommeren 2006, og den frekvensplan, der blev resultatet heraf. Denne frekvensplan har som bekendt betydet, at Danmark fra november 2009 råder over i alt 6 digitale tv-sendemuligheder, og at vi i årene frem til 2015 vil få rådighed over yderligere 2. Frekvensplanen har imidlertid også som konsekvens, at det naturlige ”spill-over” mellem landene bliver reduceret, da frekvensplanen populært sagt er mere ”tætpakket” end ved analogt tv.

 

Nogle seere, som hidtil har kunnet se analogt nabolands-tv i kraft af ”spill-over” effekten, vil derfor som udgangspunkt miste muligheden herfor ved overgangen til digitalt tv, også selv om signalerne udsendes ukrypteret som free-tv.

 

Det har man søgt at tage højde for i forbindelse med de beslutninger, der i medieaftalekredsen blev truffet sidste år om udbygningen af digitalt tv i Danmark. Her blev det således besluttet, at den kommende operatør af kommercielt digitalt tv i Danmark (”gatekeeperen”) som en del af sit tilbud skal distribuere mindst én nabolands-kanal, som kan variere fra landsdel til landsdel. Denne nabolands-kanal – der skal være enten en public service-kanal eller en bred reklamefinansieret kanal fra enten Sverige, Norge eller Tyskland - skal placeres i den for seerne billigste pakke, såfremt gatekeepers distribution sker i programpakker.

 

For så vidt angår forslaget om, at SVT tilbyder deres signaler til danske parabolselskaber, og DR omvendt til sin tid tilbyder sine til svenske parabolselskaber, skal jeg bemærke, at etableringen af sådanne ordninger i givet fald må ske på frivillig basis efter forhandling mellem parterne. Jeg skal i den forbindelse ikke undlade at nævne, at sådan videre-udsendelse af programmer via satellit bl.a. forudsætter clarering af ophavsrettigheder.