Folketingets Kulturudvalg

Christiansborg

1240 København K

 

21. april 2008

 

 

Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 119 (alm. del - bilag 93), Den Jyske Opera, stillet af Folketingets Kulturudvalg den 7. april 2008.

 

 

 

Brian Mikkelsen

 


Spørgsmål nr. 119

(alm. del - bilag 93), Den Jyske Opera

Skrivelse af 7. april 2008

 

Svar til Folketingets Kulturudvalg fra kulturministeren.

 

Spørgsmål:

 

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 14. februar 2008 fra Den Jyske Opera, jf. KUU alm. del – bilag 93.

 

Svar:

 

Den Jyske Opera gør en fin og meget vigtig indsats for at få operaen ud til børnene, og det er vigtigt, at operaen fortsætter denne indsats i årene fremover. Jeg er overbevist om, at dette også kan lade sig gøre inden for den nuværende statslige bevilling.

 

Som det fremgår af Finanslovsforslaget for 2008 har regeringen besluttet at forlænge den særbevilling Den Jyske Opera fik i forbindelse med finanslovsaftalen om teater for 2004-2007. Særbevillingen er på 5,6 mio. kr. årligt i perioden 2008-2011. Det betyder, at Den Jyske Opera har en samlet statslig bevilling på 36 mio. kr. i 2008. Med udgangen af 2008 får Den Jyske Opera yderligere 0,8 mio. kr. til rådighed årligt, fordi de bliver færdige med at tilbagebetale en midlertidig merbevilling, som staten ekstraordinært ydede i 2004 på grund af økonomiske problemer.