Folketingets Kulturudvalg

Christiansborg

1240 København K

 

25. april 2008

 

 

Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 110 (Alm. del), standarder for mobil tv, stillet af Folketingets Kulturudvalg den 25. marts 2008.

 

 

 

Brian Mikkelsen

 


Spørgsmål nr. 110

(Alm. del), standarder for mobil tv

Skrivelse af 25. marts 2008

 

Svar til Folketingets Kulturudvalg fra kulturministeren.

 

 

Spørgsmål 110:

 

"Ministeren bedes redegøre for, hvordan han vil sikre danskernes mulighed for at se mobil-TV på den standard, som EU har valgt."

 

Svar:

I forbindelse med det netop overstående udbud af jordbaserede digitale tv-sendemuligheder i Danmark var et af skønhedskriterierne, om byderne ville tilbyde mobil-tv efter DVB-H-standarden. Radio og tv-nævnet har netop den 27. marts 2008 meddelt, at udbuddet, er vundet af Boxer TV A/S, og at Boxer vil udbyde mobil tv med DVB-H standarden i en af de udbudte sendemuligheder.

 

Der vil dermed blive udbudt mobil-tv til danskerne efter den standard, som er optaget på EUs liste over godkendte standarder (DVB-H).

 

Jeg kan endvidere afslutningsvis oplyse, at der er afsat 2 digitale sendemuligheder i en såkaldt innovationsreserve, som der endnu ikke er truffet beslutning om anvendelsen af.