Folketingets Kulturudvalg

Christiansborg

1240 København K

 

17. oktober 2008

 

 

Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 208 (alm. del - bilag 270), Dansk Danseteater, stillet af Folketingets Kulturudvalg den 19. september 2008.

 

 

 

Carina Christensen

 


Spørgsmål nr. 208

(alm. del - bilag 270), Dansk Danseteater

Skrivelse af 19. september 2008

 

Svar til Folketingets Kulturudvalg fra kulturministeren.

 

Spørgsmål:

 

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 18. september 2008 fra Dansk Danseteater, jf. KUU alm. Del – bilag 270.

 

Svar:

 

Dansk Danseteater er en pioner inden for den moderne dans i Danmark og gør forsat en meget stor indsats for at præsentere moderne dans af meget høj kvalitet – ikke bare i København men for et stort publikum i mange dele af landet. Jeg vil derfor også sørge for, at Dansk Danseteater fortsat får et statsligt tilskud på i alt 8 mio. kr. årligt. Regeringen har i sit finanslovsforslag øremærket 4 mio. kr. af bevillingen til Københavns Teater til Dansk Danseteater, og jeg har derudover til hensigt at supplere bevillingen med 4 mio. kr. fra Kulturministeriets tipsmidler.

 

Jeg har forståelse for, at Dansk Danseteater kunne ønske sig en endnu større bevilling, men synes, der er grund til at glæde sig over, at der er fundet en mere stabil løsning for Dansk Danseteater, hvor kompagniet ikke skal konkurrere med de øvrige ansøgere ved Kunstrådets Scenekunstudvalgs årlige tilskudsrunder, men får et stort årligt statsligt tilskud. Dertil kommer, at en større del af det statslige tilskud nu gives som finanslovsbevilling, som Dansk Danseteater har ønsket det.

 

Jeg vil følge Dansk Danseteaters udvikling tæt og holder, som det fremgår af vedlagte brev til Dansk Danseteater snart et møde med teateret, hvor vi bl.a. skal drøfte den fremtidige finansiering.