Folketingets Kommunaludvalg

 

 

 

 

 

Dato: 30. maj 2008

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Kommunaludvalgs brev af 30. april 2008 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 87 (KOU Alm. del).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 87:

 

”Ministeren bedes redegøre for, om det er muligt for en kommune at ændre det vedtagne budget i budgetåret, så det f.eks. er muligt at overskride socialbudgettet på driftssiden med f.eks. 1 mio. kr. mod til gengæld at spare på driftsbudgettet på f.eks. teknisk forvaltning. Altså således, at det samlede budget overholdes, men at der sker en omprioritering af ressourcerne mellem forvaltningerne. Ministeren bedes fremlægge forskellige modeller for, hvordan en sådan omprioritering konkret kan foretages, herunder den økonomiske og politiske procedure, som skal ske i f.eks. kommunens økonomiudvalg og andre ressortudvalg.”

 

Svar:

Det er i henhold til bestemmelserne i den kommunale styrelseslov muligt for en kommune at ændre det vedtagne budget i budgetåret som anført i spørgsmålet. Herudover skal en eventuel omprioritering ske under hensyn til bestemmelserne indenfor sektorlovgivningen.

 

Ændringer i budgettet skal godkendes i form af en tillægsbevilling meddelt af enten kommunalbestyrelsen eller økonomiudvalget, såfremt kommunalbestyrelsen har bemyndiget økonomiudvalget hertil. De to modeller beskrives nærmere nedenfor i pkt. 1 og 2. Herefter beskrives i pkt. 3 et eksempel, hvor omprioritering i løbet af budgetåret skal ske under hensyntagen til fastsatte bestemmelser i sektorlovgivningen.

 

1. Kommunalbestyrelsen meddeler tillægsbevilling

Det gælder generelt, at foranstaltninger, der vil medføre indtægter eller udgifter, som ikke er bevilget i forbindelse med vedtagelsen af årsbudgettet, ikke må iværksættes, før kommunalbestyrelsen har meddelt den fornødne bevilling, jf. § 40, stk. 2, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse. Bestemmelsen indebærer, at overskridelse af en drifts- eller anlægsbevilling eller af det i budgettet opførte rådighedsbeløb kræver en forudgående tillægsbevilling fra kommunalbestyrelsen, eller økonomiudvalget, jf. punkt 2.

 

Som følge af at økonomiudvalget har indseende med de økonomiske og almindelige administrative forhold inden for samtlige kommunens administrationsområder, skal økonomiudvalgets erklæring indhentes inden forelæggelsen af forslag til tillægsbevilling for kommunalbestyrelsen, jf. § 18, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse.

 

For enhver tillægsbevilling skal det angives, hvorledes den bevilgede udgift skal dækkes, jf. § 40, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse. Finansieringen kan ske ved besparelser – enten inden for eller uden for det forvaltningsområde, hvor merudgiften forekommer – ved udnyttelse af lånemuligheder eller ved forbrug af likvide aktiver. Valget mellem finansieringsmulighederne træffes af kommunalbestyrelsen.

 

2. Økonomiudvalget meddeler tillægsbevilling

Kommunalbestyrelsen kan efter § 40, stk. 2, 4. pkt., i lov om kommunernes styrelse bemyndige økonomiudvalget til at meddele tillægsbevillinger i tilfælde, hvor beløb fra en drifts- eller anlægsbevilling ønskes overført til en anden drifts- eller anlægsbevilling. Bemyndigelsesadgangen omfatter tilfælde, hvor der overføres beløb fra en driftsbevilling til en anden driftsbevilling eller fra en anlægsbevilling til en anden anlægsbevilling, men ikke fra en driftsbevilling til en anlægsbevilling eller omvendt.

 

I henhold til bestemmelser fastsat i ”Budget- og regnskabssystem” vil bemyndigelsen alene kunne omfatte omdisponeringer mellem meddelte drifts‑ og anlægsbevillinger, det vil sige hovedkonto 0-6 i henhold til den autoriserede kontoplan for kommuner. Det er endvidere forudsat, at økonomiudvalgets beslutning om omdisponering af midlerne træffes efter forudgående forhandling med de berørte udvalg, jf. § 21, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse.

 

I øvrigt må det i kommunalbestyrelsens bemyndigelse til økonomiudvalget klart være angivet, hvad bemyndigelsen omfatter, herunder hvorvidt bemyndigelsen er begrænset, f.eks. til bestemte beløbsstørrelser, udvalgsområder eller bevillingsområder, eller således, at overførsel af beløb fra ét udvalgs bevilling til et andet udvalgs bevilling kræver samtykke fra begge udvalg.

 

3. Et eksempel fra sektorlovgivningen

Der kan i sektorlovgivningen være indeholdt bestemmelser, som der skal tages hensyn til ved kommunalbestyrelsens overvejelser om at omprioritere i løbet af budgetåret.

 

F.eks. følger det af dagtilbudslovens § 31, at kommunalbestyrelsen skal give forældre et tilskud pr. barn til brug for dagtilbud. Tilskuddet skal udgøre mindst 75 pct. og forældrenes egenbetaling højst 25 pct. af de budgetterede bruttodriftsudgifter ved ophold i dagtilbud bortset fra ejendomsudgifter, herunder husleje og vedligeholdelse. Tilskud og egenbetaling fastsættes for et regnskabsår ad gangen på grundlag af dagtilbuddenes vedtagne budgetter. Efter § 9, stk. 2, i dagtilbudsbekendtgørelsen kan kommunalbestyrelsen ved fastlæggelse af tilskud og forældrenes egenbetaling for et nyt regnskabsår samtidig beslutte ændringer i tilskuddet og egenbetalingen i løbet af året. Beslutningen skal omfatte de datoer, hvor ændringerne skal ske, samt indholdet af ændringerne. Der kan herudover ikke ske ændringer i tilskuddet eller i egenbetalingen i løbet af året.

 

Regelgrundlaget indebærer, at en kommunalbestyrelse ikke i løbet af året kan beslutte at gennemføre en reduktion eller en stigning i tilskud henholdsvis forældrebetaling pr. barn. Hvis efterspørgslen efter dagtilbud er lavere end forudsat ved kommunens budgetlægning, vil kommunen få et overskud, som ikke kan anvendes til at øge bruttodriftsudgifterne pr. barn eller nedsætte forældrebetalingsandelen på dagtilbudsområdet, jf. ovenstående. Ligeledes kan bruttodriftsudgifterne pr. barn ikke nedsættes eller forældrebetalingsandelen øges, hvis efterspørgslen er større end forudsat ved budgetlægningen. Kommunalbestyrelsen vil i så fald være forpligtet til at finde finansiering til den øgede efterspørgsel.

 

 

 

Karen Jespersen

 

/ Søren H. Thomsen