Dato:            14. maj 2008

Kontor:        Sundhedspolitisk kontor

J.nr.:              2008-1533-101

Sagsbeh.:     jmy

Fil-navn:      Dokument 2

 


Besvarelse af spørgsmål nr. 80 (Alm. del) som Kommunaludvalget efter ønske fra Line Barfoed (EL) har stillet til ministeren for sund­hed og forebyggelse den 10. april 2008.

 

Spørgsmål 80:

"I en tid med lægemangel mener ministeren så, at det vil være fornuftigt at se på, om man kan flytte læger fra arbejde uden patientkontakt, som f.eks. lægekonsulenter, til at udføre lægegerning med at hjælpe patienter."

 

Svar:

Regeringen er meget enig i, at lægers arbejdskraft bør bruges på opgaver, der kræver en læges kompetencer. I trepartsaftalerne mellem regeringen, KL, Danske Regioner, LO og AC samt FTF fra sommeren 2007 er det således aftalt at nedsætte en task-force, som bl.a. skal undersøge, hvordan medarbejdernes kompetencer kan anvendes bedst muligt og belyse, hvordan det sikres, at opgaverne ikke varetages på et højere specialiseringsniveau end nødvendigt.

 

Der er imidlertid mange vigtige opgaver i samfundet ud over direkte patientkontakt, der kræver en lægelig baggrund. Eksempelvis arbejder epidemiologer, socialmedicinere samt miljø- og arbejdsmedicinere med opgaver, der er af mere generel karakter, og læger fra alle specialer arbejder med forskning, uddannelse, ledelse (af lægeligt arbejde) o.s.v. Og en læge, der har vist gode lederegenskaber bør vel ikke på grund af sin uddannelse være diskvalificeret fra generelle lederstillinger.

 

Egentligt administrativt arbejde, der lige så godt eller bedre kunne varetages af andre, bør fornuftigvis ikke varetages af læger. I en lang række sammenhænge skal der imidlertid træffes administrative og retlige afgørelser, som beror på lægelige vurderinger. Det gælder inden for det sociale område (pensionssager, dagpengesager, visitation m.v.), arbejdsskadeområdet, erstatningsområdet m.fl. Afgørelsernes kvalitet på disse områder beror ikke mindst på kvaliteten af de lægelige vurderinger, der lægges til grund. Jeg anser ikke lægers arbejde med sådanne sager for overflødigt.

 

Jeg er således enig i spørgerens generelle synspunkt, men har ikke grundlag for at mene, at f.eks. lægekonsulenter i dag udfører arbejde, der ikke rettelig bør udføres af læger.