Folketingets Kommunaludvalg Christiansborg	Finansministeren

Endeligt svar på Kommunaludvalgets spørgsmål nr. 70-74 af 26. marts 2008 (alm. del)

Spørgsmål 70:

”Hvis en kommune får penge fra kvalitetspuljen til at renovere f.eks. et plejehjem eller en skole, tæller det så med i deres samlede ramme, så de kan risikere at blive straffet af finansministeren for at have brugt for mange penge?”.

Svar på spørgsmål 70:

Der er ingen kommuner, der risikerer at blive ”straffet”.

 

Med aftale om finansloven for 2008 er det aftalt at styrke kommunernes incitament til at overholde budgetterne for 2008 under ét gennem en individuel modregning i bloktilskuddet for 2009, hvis kommunerne under ét overskrider budgetterne. Det styrkede incitament til at overholde budgetterne under ét skal ses i lyset af den aktuelle konjunktursituation, hvor der kapacitetspres i økonomien.

 

I 2008 og frem vil kommunerne blive kompenseret for højere serviceudgifter som følge af udmøntning af initiativer fra regeringens kvalitetsreform via reguleringer af bloktilskuddet, jf. DUT-principperne. Velfærdsministeren kan i forbindelse med opgørelse af en eventuel nedsættelse af bloktilskuddet i 2009 fastsætte regler om korrektion for opgaveændringer fra budget til regnskab for 2008, jf. lovforslaget om regulering af statstilskuddet til kommunerne i 2009.

 

I relation til kvalitetsfonden vil der tidligst blive udmøntet midler i kommunerne fra 2009.

 

Spørgsmål 71:

”Har regeringen tænkt sig at fortsætte med systemet med at straffe kommunerne, hvis de bruger flere penge end finansministeren har tilladt, således at kommunerne skal indstille sig på, at de hvert år skal bruge lige til grænsen, fordi de ikke kan have et forbrug, der går lidt op eller ned?”.

Svar på spørgsmål 71:

Der eksisterer ikke et system, der har til hensigt at straffe kommunerne.

 

Indførelsen af en modregningsmekanisme i bloktilskuddet for 2009 ved kommunale budgetoverskridelser under ét skal derimod styrke incitamentet til budgetoverholdelse i en situation med kapacitetspres i økonomien.

 

I økonomiaftalerne fastlægges rammerne for den kommunale økonomi under ét. Rammerne for den kommunale økonomi er afstemt med de langsigtede rammer for væksten i den offentlige sektor, som skal sikre en holdbar økonomisk udvikling, jf. 2015-planen. Det er derfor afgørende, at kommunerne under ét lever op til de indgående aftaler med regeringen.

 

I aftalen om finansloven indgår en fremadrettet justering af aftalesystemet, idet en del af balancetilskuddet på op til 1 mia. kr. kan gøres betinget af, at kommunerne budgetterer i overensstemmelse med det aftalte. Indførelsen af et betinget bloktilskud skal styrke kommunernes samarbejde om aftaleoverholdelse på udgiftssiden i forbindelse med budgetlægningen.

 

Spørgsmål 72:

”Hvis en kommune får penge fra kvalitetspuljen, globaliseringspuljen, satspuljen eller nogen af de mange andre statslige puljer til f.eks. arbejdsmiljøprojekter, forsøg med nye behandlingsformer eller lign., tæller det så med i deres samlede ramme, så de risikerer at blive straffet af finansministeren for at have brugt for mange penge?”.

Svar på spørgsmål 72:

Der er ingen kommuner, der risikerer at blive ”straffet”.

 

Med aftale om finansloven for 2008 er det aftalt at styrke kommunernes incitament til at overholde budgetterne for 2008 under ét gennem en individuel modregning i bloktilskuddet for 2009, hvis kommunerne under ét overskrider budgetterne. Det styrkede incitament til at overholde budgetterne under ét skal ses i lyset af den aktuelle konjunktursituation, hvor der kapacitetspres i økonomien.

 

For så vidt angår opgørelsen af de kommunale serviceudgifter, kan det oplyses at der typisk ikke sker en stigning i de kommunale serviceudgifter (netto) i de tilfælde, hvor kommunale udgifter finansieres af statslige puljer. Det skyldes, at kommunernes bruttoudgifter modsvares af tilsvarende indtægter fra statslige puljer, som konteres på samme funktion i den kommunale kontoplan. Hermed vil kommunerne ikke realisere højere serviceudgifter (netto), og det vil ikke have betydning for opgørelsen af en eventuel budgetoverskridelse i 2008 for serviceudgifterne (netto).

 

Der henvises derudover til besvarelsen af spørgsmål 70.

 

Spørgsmål 73:

”I forhold til skattemekanismen er det så korrekt forstået, at en kommune, der har desperat brug for flere penge og derfor er nødt til at sætte skatten op, at de vil være nødt til at hæve skatten næsten dobbelt så meget som de egentlig har brug for, således at de efter fratræk af statens straf såvel individuelt som kollektivt, stadig har det provenu tilbage, de egentlig havde behov for, for at få økonomien til at hænge sammen?”.

 

Svar på spørgsmål 73:

Med henblik på at understøtte, at kommunerne fremadrettet overholder de indgåede aftaler om den kommunale skatteudskrivning, er det i finanslovsaftalen for 2008 aftalt at indføre en modregningsmekanisme i forhold til bloktilskuddet, hvis kommunerne under ét hæver skatterne mere end aftalt. Der er således ikke tale om at straffe kommunerne.

Der er fortsat mulighed for, at nogle kommuner kan sætte skatten op, hvis andre sætter den tilsvarende ned. I den situation vil skattestoppet være overholdt, og modregningsmekanismen vil ikke blive iværksat.

Spørgsmål 74:

”Hvor stor vil den kollektive straf overfor kommunerne være, hvis kommunernes under ét hæver skatterne, vil det være det samlede ekstraprovenu, der så bliver modregnet i bloktilskuddet?”.

 

Svar på spørgsmål 74:

For at sikre overholdelsen af skattestoppet indgår der i aftalen for finansloven for 2008 en skattemekanisme. Der er således ikke tale om en straf over for kommunerne.

Skattemekanismen indebærer, at hvis den samlede kommunale skatteudskrivning stiger, vil det kommunale merprovenu blive inddraget gennem en delvis individuel og delvis kollektiv modregning i bloktilskuddet. 25 pct. af nettooverskridelserne modregnes kollektivt og 75 pct. modregnes individuelt i år 1. I år 2 og 3 vil den individuelle modregning udgøre henholdsvis 50 pct. og 0 pct. af merprovenuet ved en skatteforhøjelse i den enkelte kommune.

Med venlig hilsen

Lars Løkke Rasmussen