Departementet

Holmens Kanal 22

1060 København K

 

Tlf. 3392 9300

Fax. 3393 2518

E-mail [email protected]

 

BEA/LHB/ J.nr. 2008-933

Folketingets Kommunaludvalg

 

 

 

 

 

Dato: 30. april 2008

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Kommunaludvalgs brev af 12. marts 2008 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 66 (KOU Alm. del).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 66:

 

”Ministeren bedes lave en tabel, der viser udviklingen i det gennemsnitlige antal lukkedage i daginstitutionerne fra år til år i perioden 2001 til 2008 eller så langt tilbage det er muligt.”

 

 

Svar:

 

Der er ikke alment tilgængelige landsdækkende opgørelser over det gennemsnitlige antal lukkedage i daginstitutioner over årene 2001 til 2008.

 

I forlængelse af budgetvedtagelsen indberetter kommunerne det budgetterede gennemsnitlige antal åbningsdage for hver dagtilbudstype i kommmunen for det kommende års budget. Indberetningerne indeholder åbningsdage over hele året, både på hverdage og på søgne- og helligdage.

 

I forbindelse med indberetningerne for budget 2008 har kommunerne også oplyst, om kommunen har institutioner, der har åbent på søgne- og helligdage, grundlovsdag og den 24. december. Kommuner, der har åbent i en eller flere institutioner de pågældende dage, har herudover oplyst antallet af institutioner indenfor hver daginstitutionstype, der har åbent på søgne- og helligdage, grundlovsdag og den 24. december, samt oplyst det vægtede gennemsnitlige antal åbningsdage på søgne- og helligdage, grundlovsdag og den 24. december for hver af institutionstyperne.

 

Forskellen mellem de to indberettede oplysninger er med andre ord antallet af åbningsdage på hverdage excl. grundlovsdag og den 24. december. I 2008 er der 251 hverdage i løbet af året excl. grundlovsdag og den 24. december. Forskellen mellem det samlede antal hverdage i løbet af året og antallet af åbningsdage på hverdage i løbet af året, begge opgjort excl. grundlovsdag og den 24. december, kan således danne grundlag for et beregnet antal lukkedage på hverdage excl. grundlovsdag og den 24. december.

 

Kommunernes indberettede oplysninger om det gennemsnitlige antal åbningsdage er vægtet med antal indskrevne i de pågældende institutionstyper opgjort ved den årlige ressourcetælling i oktober 2007 af Danmarks Statistik. For kommuner med åbent på søgne- og helligdage, grundlovsdag og den 24. december, er der vægtet med det gennemsnitlige antal indskrevne i den pågældende institutionstype.  

 

På denne baggrund kan antallet af lukkedage på hverdage, excl. grundlovsdag og den 24. december ifølge kommunernes budgetter for 2008 i vuggestuer beregnes til 7,4 dage, i børnehaver til 6,9 dage og i aldersintegreret institution til 7,0 dage, jf. oversigten nedenfor. 

 

Kommunernes indberetning af åbningsdage for 2008, samt beregnet antal lukkedage

 

Gennemsnitlig antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- og  helligdage

Åbningsdage på søgne- og

helligdage, grundlovsdag og den 24. december

Antal åbningsdage på

hverdage, excl. grundlovsdag og den 24. december

Lukkedage på hverdage, excl. grundlovsdag og den 24. december

Vuggestue

244,7

1,1

243,6

7,4

Børnehave

244,4

0,3

244,1

6,9

Aldersintegreret institution

244,7

0,6

244,0

7,0

Anm.: Vejle kommune har ikke indberettet data.  

Kilder: Kommunernes indberetninger vedr. forudsætningerne for budget 2008 til Velfærdsministeriet. Den sociale ressourceopgørelse, oktober 2007, Danmarks Statistik. Egne beregninger.

 

Kommunerne har ikke for tidligere år indberettet de tilsvarende detaljerede oplysninger. Det er derfor ikke muligt at foretage beregningen for andre år og dermed ikke muligt at opgøre udviklingen i antallet af lukkedage på baggrund af disse oplysninger. 

 

Jeg skal beklage den sene besvarelse, der skyldes validering af tallene.

 

 

 

 

 

Karen Jespersen

 

/ Birgitte Olesen