TALEPAPIR

 

DET TALTE ORD GÆLDER

 

 

 

 

 

Anledning

Åbent samråd i Folketingets Kommunaludvalg

Titel

Samrådsspørgsmål F om modstridende afgørelser i samme kommune

MÃ¥lgruppe

Folketingets Kommunaludvalg

Arrangør

Folketingets Kommunaludvalg

Taletid

Ca. 8 minutter

Tid og sted

Torsdag den 21. februar 2008 kl. 14.15. Mødet finder sted i Proviantgården, mødesal D

 


Disposition

1.      Indledning

2.      Det generelle

3.      Den konkrete sag

4.      Klagesager

5.      Kompetenceregler

 

 

1. Indledning

·        Kommunaludvalget har den 10. januar 2008 som samrÃ¥dsspørgsmÃ¥l F stillet følgende spørgsmÃ¥l: "Under henvisning til ministerens besvarelse af spm. S 6076 i 2006-07 og spm. S 54 og S 173 i 2007-08, 1. samling bedes ministeren nærmere redegøre for, hvilken afgørelse, der er gældende nÃ¥r henholdsvis socialforvaltningen og skoleforvaltningen i en kommune har truffet to forskellige og modstridende afgørelser om hvilket skoletilbud et barn skal have."

·        Det drejer sig om en konkret sag, som har dannet udgangspunkt for spørgsmÃ¥l S 6076 i 2006-07 og spørgsmÃ¥l S 54 og S 173 i 2007-08, 1. samling, fra medlem af Folketinget Line Barfod. I mine svar pÃ¥ de nævnte spørgsmÃ¥l har jeg i generelle vendinger redegjort for reglerne for kommunalbestyrelsens beslutninger om skoletilbud til et barn, men jeg har ikke forholdt mig til den konkrete sag.

2. Det generelle

·        Kommunalbestyrelsen har efter den kommunale styrelseslov det overordnede ansvar for hele den kommunale virksomhed. Det beror pÃ¥ en kommunal beslutning, hvilke grene af den kommunale forvaltning der afgør sager om skoletilbud til et barn.

·        Som øverste daglige leder af forvaltningen har borgmesteren ansvaret for, at alle formelle forhold vedrørende sagsekspeditionen er i orden, herunder at sikre den fornødne koordination mellem sammenhængende sagsomrÃ¥der.

·        Imidlertid er der i den konkrete sag ikke tale om, at to forvaltninger har truffet modstridende afgørelser om, hvilket skoletilbud et barn skal have.

·        Det vil jeg gerne uddybe.

3. Den konkrete sag i kommunen

·        Skolemyndighederne i Aalborg Kommune traf i januar 2005 en afgørelse om, at et barn, der var hjemmeboende, i skoleÃ¥ret 2005/06 skulle henvises til en amtskommunal heldagsskole. Ved en heldagsskole forstÃ¥s i denne sammenhæng, at tilbuddet bÃ¥de indeholder et undervisningstilbud og et fritidstilbud. Forældrene samtykkede i henvisningen af barnet til heldagsskolen.

·        Nordjyllands Amt meddelte i marts 2005 Aalborg Kommune, at barnet var blevet optaget pÃ¥ heldagsskolen pr. 1. august 2005. Forældrene modtog en kopi af brevet.  

·        Sideløbende hermed medvirkede forældrene til en anbringelse af barnet pÃ¥ en amtskommunal døgninstitution. Anbringelsen skete med virkning fra den 1. april 2005.

·        Hermed blev forudsætningerne for beslutningen om at tilbyde barnet et undervisningstilbud og fritidstilbud pÃ¥ heldagsskolen ændret, fordi barnet nu ikke længere var hjemmeboende.

·        Efter at barnet var blevet anbragt pÃ¥ døgninstitutionen, ønskede de sociale myndigheder i kommunen at ændre fritidstilbuddet, sÃ¥ledes at fritidstilbuddet skulle gives pÃ¥ døgninstitutionen.

·        Og kommunens skoleforvaltning ændrede skoletilbuddet, sÃ¥ barnet heller ikke skulle gÃ¥ i skole pÃ¥ den amtskommunale heldagsskole fra den 1. august 2005, men pÃ¥ en kommunal skole med vidtgÃ¥ende specialundervisning.

·        Kommunen har sÃ¥ledes ikke truffet to modstridende afgørelser om barnets skole- og fritidstilbud, men kommunen har ændret sin første afgørelse om henvisning til undervisningstilbud og fritidstilbud i lyset af, at barnet var blevet anbragt pÃ¥ døgninstitutionen.

4. Klagesager

·        Kommunens afgørelse om fritidstilbuddet blev indbragt for Det Sociale Nævn, der stadfæstede kommunens afgørelse om, at fritidstilbuddet skulle tilbydes pÃ¥ døgninstitutionen og ikke pÃ¥ den amtskommunale heldagsskole.

·        Forældrene havde ogsÃ¥ indbragt sagen for Klagenævnet for vidtgÃ¥ende specialundervisning. Klagenævnet gav forældrene medhold i, at barnet var berettiget til et ”helhedstilbud”, hvor der bÃ¥de var et skoletilbud og et fritidstilbud.  

·        Den sidste afgørelse er ikke helt korrekt. Klagenævnet har ikke kompetence til at udtale sig om retten til fritidstilbud.

5. Kompetencereglerne

·        Sagen giver ikke anledning til overvejelser om kompetencereglerne vedrørende kommunalbestyrelsen. Det er kommunalbestyrelsen, der har ansvaret for de afgørelser, der træffes af den kommunale forvaltning, uanset om afgørelsen vedrører folkeskoleomrÃ¥det eller det sociale omrÃ¥de.

·        NÃ¥r det gælder klagereglerne, er reglerne ogsÃ¥ klare. Klager over specialundervisningstilbud skal til Klagenævnet, klager over fritidstilbud skal til Det Sociale Nævn.

·        I denne sag har Klagenævnet overskredet sin kompetence, men heldigvis kom det ikke borgeren til skade. Barnet har – som forældrene ønsker det - siden den 1. august 2005 gÃ¥et pÃ¥ heldagsskolen, hvor barnet bÃ¥de gÃ¥r i skole og deltager i fritidstilbuddet.