Departementet

Holmens Kanal 22

1060 København K

 

Tlf. 3392 9300

Fax. 3393 2518

E-mail [email protected]

 

CDI/ J.nr. 2007-6896

Folketingets Kommunaludvalg

 

 

Dato: 5. marts 2008

 

 

Under henvisning til Folketingets Kommunaludvalgs brev af 4. februar 2008 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 52 (KOU Alm. del).

 

­

Spørgsmål nr. 52:

 

”Ministeren bedes sende udvalget en kortlægning af antallet af anbringelsessager, opdelt på kommuner og på antallet af sagsbehandlere i disse børnesager. Resultatet i de enkelte kommuner bør ses i forhold til det gennemsnitlige ressourceforbrug per sag. Kortlægningen bør endvidere ske under inddragelse af relevante organisationer på området, f.eks. Dansk Socialrådgiverforening. Ministeren bedes i forlængelse heraf vurdere, om ressourcetilførslen er tilstrækkelig på området, herunder i særligt belastede kommuner.”

 

Svar:

 

Da de i spørgsmålet ønskede oplysninger ikke findes, skal der, som det også nævnes, foretages en egentlig kortlægning. En sådan kortlægning vil være en uforholdsmæssig stor belastning af de kommunale sagsbehandlere i forhold til, hvad den i givet fald vil kunne anvendes til. I forlængelse heraf vil jeg godt slå fast, at jeg har en klar forventning om, at ledelsen i de enkelte kommuner er i stand til at foretage den fornødne prioritering af ressourcerne og samtidig sikre, at lovgivningen på området bliver fulgt.

 

Det er ude lokalt hos den enkelte sagsbehandler og den pågældende ledelse, at man har den konkrete viden om, hvor mange sager den enkelte sagsbehandler kan håndtere.

 

Der vedlægges et bilag med en kommunefordelt oversigt over antal anbragte pr. 31. december 2005. Der foreligger desværre pt. ikke nyere tal.

 

 

Karen Jespersen

 

 

/ Birgitte Olesen

 

 

Bilag vedlagt: Kommunefordelt oversigt over anbragte pr. 31. december 2005.