Besvarelse af spørgsmål nr. 5 (Alm. del), 2. samling, som Folketingets Kommunaludvalg har stillet til velfærdsministeren den 29. november 2007

 

Spørgsmål 5:

"Ministeren bedes kommentere vedlagte artikel ”Kommunalreformen giver dårligere kvalitet” fra Altinget.dk, herunder om det giver anledning til politisk handling."

 

Svar:

I artiklen ”Kommunalreformen giver dårligere kvalitet” fra Altinget.dk af 26. september 2007 anfører formanden for Kost og Ernæringsforbundet, Githa Parry, at kommunalreformen har medført nedskæringer i de kostfaglige stillinger i de offentlige køkkener, og at det vil gå ud over kvaliteten i køkkenerne. I artiklen henvises til en undersøgelse, forbundet har fået lavet af analyseinstituttet Synnovate.

 

Af undersøgelsen fremgår, at der i forbindelse med kommunalreformen er sket reduktioner i køkkenpersonalet i 17 kommuner ud af de 69 kommuner, der har besvaret undersøgelsen. Det fremgår videre, at 60 pct. af de kommuner, der har svaret, har samme antal produktionskøkkener før som efter reformen, 32 pct. har færre køkkener og 4 pct. har flere. Yderligere fremgår det, at reduktionen i køkkenpersonale langt overvejende er sket i de kommuner, der er blevet sammenlagt i forbindelse med kommunalreformen.

 

Madservice er som bekendt en del af den praktiske hjælp efter servicelovens § 83 og tildeles den enkelte borger i forbindelse med visitationen til personlig og praktisk hjælp.

 

Kvaliteten af madservice er en del af kommunernes serviceniveau. Serviceniveauet fastsættes af den enkelte kommune og fremgår af de kvalitetsstandarder, kommunalbestyrelsen skal udarbejde jf. bekendtgørelse om kvalitetsstandarder og frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp mv. § 1. Som led heri fastlægger kommunalbestyrelsen indholdet og omfanget af tilbud om madservice. Formålet er, at borgerne skal vide, hvilken service de kan forvente at få fra kommunen. Det er endvidere kommunalbestyrelsens ansvar, at borgere, der er visiteret til madservice, får god og ernæringsrigtig kost.

 

Jeg har til brug for besvarelse af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Kommunernes Landsforening (KL). KL udtaler følgende:

 

”Forud for kommunalreformen var det typiske billede, at hver kommune havde deres eget produktionskøkken. En ny kommune dannet af seks eller syv gamle kommuner, stod den 1. januar 2007 således med et tilsvarende antal produktionskøkkener. Kommunerne vil i dette tilfælde ofte udvælge det eller de mest effektive køkkener, og nedlægge de resterende helt eller delvist.

 

Der er således i høj grad tale om tilpasninger af kommunernes produktionskapacitet, der ikke i sig selv har betydning for kvaliteten, men er et spørgsmål om bedre udnyttelse af de ressourcer, der er til rådighed. I en kommune, der slår syv køkkener sammen til et eller to, bør der alene som følge af bedre koordination og logistik være flere effektiviseringsgevinster, hvilket er helt i tråd med regeringens mål for kommunalreformen.

 

Endvidere skal det bemærkes, at en række kommuner i disse år vælger at flytte en del af madproduktionen fra store produktionskøkkener til mindre fælleskøkkener i de enkelte afdelinger i plejeboligbebyggelser (leve-bomiljøer). Det betyder, at der flyttes ressourcer fra køkkenområdet til plejen, men den praktiske konsekvens er reelt, at der bruges flere ressourcer, når maden tilberedes direkte i de enkelte leve-bomiljøer.

 

Det er KL´s opfattelse, at kommunerne generelt har meget stor fokus på at levere god kvalitet i madproduktionen.”

 

Jeg kan henholde mig til KL´s udtalelse, idet jeg finder det helt naturligt, at kommunalreformen har givet anledning til ændringer i organiseringen og tilrettelæggelsen af kommunernes madservice.