Resumé af talepunkterne til samrådet den 31. januar 2008

 

I. Rammerne for kommunernes opgavevaretagelse:

Folketinget har ansvaret for rammelovgivningen og kommunalpolitikkerne har ansvaret for at fylde disse rammer ud

Kommunerne forventer ifølge de kommunale budgetter at bruge 1,2 mia. kr. mere i år end sidste år på det sociale område. Tegn på høj prioritering af området ude i kommunerne.

 

II. Regeringen har klare mål for videreudvikling af den offentlige sektor

 

III. Kommunerne skal overholde loven og de vedkender sig også her deres ansvar

 

IV. Ressourceprioritering og rekruttering er et kommunalt ledelsesansvar

 

V. Dårlig økonomi er ingen undskyldning - økonomien på børneområdet er god

 

 

 

 

 

 

 

Talepunkter

til

Samråd om KOU G-H-I og SOU H torsdag den 31. januar 2008

 

Spørgsmål KOU G: ”Hvorledes ser ministeren regeringens forpligtelse til at skabe de relevante rammer for kommunerne, således at kommunerne ikke er nødt til at bryde lovgivningen og dermed forskelsbehandle borgerne med henvisning til personalemangel og bureaukrati?” (Rasmus Prehn (S))

 

Spørgsmål KOU H: ”Ministeren bedes redegøre for, hvor ministeren mener kommunerne har "... unødvendigt administrative pligter" jf. ministerens udtalelse til Vejle Amts Folkeblad (KOU alm. del - bilag 16).” (Rasmus Prehn (S))

 

Spørgsmål KOU I: ”Hvilke initiativer vil ministeren tage for at afskaffe de omtalte "unødvendigt administrative pligter"?” (Rasmus Prehn (S))

 

Spørgsmål SOU H: ”Hvilke konkrete initiativer vil ministeren tage for at modvirke, at udsatte børn og unge lades i stikken af kommunerne? Ifølge vedlagte artikel fra Vejle Amts Folkeblad den 9. januar 2008 ”Vejle: Kommunerne svigter udsatte børn” er landets kommuner hårdt pressede af underbemanding og administrative opgaver, hvilket må forventes at få negative konsekvenser for en i forvejen meget sårbar gruppe.” (Pernille Frahm (SF))

 

Spørgsmålene besvares samlet

 

 

Der er både klare og gode rammer for kommunerne, og kommunernes generelle økonomi tyder ikke på problemer

 

·        Der er meget klare rammer for ansvarsfordelingen mellem stat og kommuner:

o        Regeringen og Folketinget skal sikre klare rammer i lovgivningen for kommunernes forvaltning af deres ansvarsomrÃ¥der.

o       Og kommunalpolitikerne skal sætte klare og forpligtende mÃ¥l for den kommunale service.

o       Regeringen og kommunerne fastsætter i fællesskab de økonomiske rammer for den kommunale forvaltning ved de Ã¥rlige aftaler mellem Regeringen og Kommunernes Landsforening om kommunernes økonomi.

 

·        Inden for disse rammer er det kommunernes ansvar at forvalte de enkelte lovomrÃ¥der samt prioritere de økonomiske midler pÃ¥ de forskellige ansvarsomrÃ¥der, som kommunerne varetager.

 

·        Og lad mig med det samme slÃ¥ fast: Kommunerne har gode rammer – bÃ¥de økonomisk og lovgivningsmæssigt til at varetage deres opgaver.

 

·        Hvis vi ser pÃ¥ de kommunale budgetter fra 2007 til 2008, er der da heller ikke noget, der tyder pÃ¥ nedskæringer pÃ¥ det sociale omrÃ¥de. De endelige budgetindberetninger for 2008 viser, at kommunerne i 2008 forventer at bruge hele 1,2 mia. kr. mere end i 2007 pÃ¥ det sociale omrÃ¥de. Dette tyder pÃ¥, at omrÃ¥det bliver prioriteret højt af kommunerne.

 

 

Kommunalreform og Kvalitetsreformen understøtter udviklingen af den offentlige sektor og rammerne for kommunernes arbejde fremover – bl.a. gennem større kommuner og afbureaukratiseringsprojektet.

 

·        Regeringen har fortsat meget klare mÃ¥l for videreudvikling og nytænkning omkring den offentlige sektor og i forhold til at sikre de bedst mulige rammer for kommunernes opgavevaretagelse.

 

·        Vi har gennemført en omfattende kommunalreform, som betyder, at vi nu har nogle store og bæredygtige kommuner, der har et godt afsæt til at møde de nye udfordringer og løfte det kommunale ansvar - bÃ¥de fagligt og økonomisk.

 

·        Og gennem udspillet om en Kvalitetsreform ønsker Regeringen at understøtte og styrke kvaliteten af den offentlige service, hvor et af hovedelementerne er en meget ambitiøs afbureaukratiseringsplan.

 

·        Med regeringsgrundlaget og Kvalitetsreformen lægger vi fra regeringens side op til en forenklingsindsats i forhold til eventuelle unødvendige regler og dokumentationskrav og med fokus pÃ¥ at forbedre arbejdsgangene – til gavn for borgere og ansatte.

 

·        Vi vil lægge op til en meget bred tilgang til afbureaukratisering. Det handler ikke kun om paragraffer men i lige sÃ¥ høj grad om administrative regler og dokumentationskrav, arbejdsgange og den rette IT-understøttelse. Det er min klare ambition, at projektet skal have en mærkbar effekt bÃ¥de for de ansatte i kommunerne og for borgerne.

 

·        Og vi lægger i den forbindelse afgørende vægt pÃ¥, at afbureaukratiseringsarbejdet tager afsæt i erfaringer fra ledelse og medarbejdere i kommunen, som møder reglerne i deres daglige arbejde.

 

·        Jeg bliver i samrÃ¥dsspørgsmÃ¥let bedt om at pege pÃ¥, hvor der er unødvendige regler. Jeg synes, at vi skal respektere den proces, der nu er sat i gang og afvente meldingerne fra praktikerne. Men jeg mener godt, at vi kan se pÃ¥, om vi ikke kan slække lidt pÃ¥ kravene til kommunernes statistiske indberetninger til staten.

 

 

Kommunerne skal overholde loven – og kommunerne erkender selv, at indsatsen i nogle kommuner skal blive bedre.

·        Fra tid til anden kommer der meldinger om, at kommunerne – af forskellige Ã¥rsager – ikke overholder de regler, som Folketinget har vedtaget pÃ¥ et givent omrÃ¥de.

 

·        Senest har det været fremme, at der nogle steder er problemer med at følge sagsbehandlingsreglerne pÃ¥ børneomrÃ¥det. Det har bÃ¥de fremgÃ¥et af den artikel i Vejle Amts Folkeblad, som har dannet grundlag for dette samrÃ¥d. Og nu i gÃ¥r har Ankestyrelsen offentliggjort en ny praksisundersøgelse, som viser det samme billede. Nemlig at nogle kommuner ikke overholder sagsbehandlingsreglerne pÃ¥ børneomrÃ¥det.

·        Og her er jeg nødt til at slÃ¥ meget klart fast, at det er helt uacceptabelt, hvis kommunerne ikke overholder reglerne, nÃ¥r de skal hÃ¥ndtere de meget følsomme sager om børn, som har været udsat for omsorgssvigt og andre overgreb.

 

·        Sagsbehandlingsreglerne for børnesager er ikke udtryk for unødvendigt bureaukrati eller ”regler for reglernes skyld”. Der er tale om ofte dybt tragiske og meget alvorlige sager, hvor børn er blevet udsat for overgreb eller pÃ¥ anden mÃ¥de er blevet svigtet. Og hvor børnene er i stor risiko for at lide alvorlig skade pÃ¥ deres videre udvikling, hvis der ikke sættes ind med den rigtige hjælp pÃ¥ det rette tidspunkt.

 

·        Det handler om sÃ¥ basale ting som at undersøge forholdene omkring det omsorgssvigtet barn, inden kommunen beslutter, om barnet skal anbringes. AltsÃ¥ lave en udredning af barnets og familiens forhold. Det handler om at have samtaler med barnet forud for en anbringelse udenfor hjemmet. Og det handler om, at kommunen skal have gjort sig klart, hvad indhold og mÃ¥l med indsatsen skal være.

 

·        Travlhed er ingen lovlig undskyldning. Indsatsen i nogle kommuner skal simpelthen blive bedre.

 

·        NÃ¥r jeg siger, at indsatsen i nogle kommuner kan blive bedre, er det et meget bevist ordvalg. For jeg vil gerne pege pÃ¥, at selvom praksisundersøgelsen som helhed er nedtrykkende læsning, sÃ¥ springer det i øjnene, at der er store forskelle mellem kommuner. Nogle kommuner gør det faktisk bedre end andre. Nogle kommuner kan godt hÃ¥ndtere børnesagerne pÃ¥ en god mÃ¥de.

 

·        Det er positivt, at nogle kommuner er godt med. Men vi skal selvfølgelig have alle med.

 

·        Jeg har allerede taget en drøftelse med KL´s Socialudvalg og bedt dem om at komme med et bud pÃ¥, hvordan vi fremover sikrer, at alle kommuner følger reglerne pÃ¥ omrÃ¥det.

·        Og jeg er glad for, at ministeriets og mine drøftelser med de kommunale parter viser, at kommunerne er indstillede pÃ¥ at gøre en ekstra indsats. Kommunerne erkender, at det her skal gøres bedre. Det er et positivt skridt synes jeg, at kommunerne vedkender sig deres ansvar og erkender, at her skal indsatsen i nogle kommuner simpelthen blive bedre

·        Vi vil selvfølgelig løbende drøfte dette her problem med KL og de andre relevante parter. Og jeg vil selvfølgelig sørge for, at vi gentager undersøgelsen, sÃ¥ vi kan sikre os, at sagsbehandlingen ogsÃ¥ bliver bedre.

 

 

Regeringen har igangsat en række initiativer til at understøtte kommunernes indsats på børneområdet

 

·        Derudover vil jeg understrege, at vi fra statens side allerede har taget mange initiativer for at støtte op om kommunernes indsats. For at give kommunerne bedre muligheder for at løfte ansvaret. Og for løbende at sikre og kontrollere, at kommunerne rent faktisk ogsÃ¥ lever op til det store ansvar.

 

·        Først og fremmest blev vi jo i forbindelse med anbringelsesreformen enige om en omfattende efteruddannelsesindsats af sagsbehandlere. Denne indsats er iværksat og vil blive fortsat de næste Ã¥r. Gode og veluddannede medarbejdere er selvfølgelig et af elementerne i en god indsats.

 

·        Men da det ogsÃ¥ handler om ledelse og om at fÃ¥ tilrettelagt arbejdet ordentligt, har vi dannet netværk mellem lederne pÃ¥ omrÃ¥det, sÃ¥ de kommunerne, der har styr pÃ¥ indsatsen, kan videregive de gode erfaringer. Disse netværk er lige startet op og der er stor begejstring i kommunerne for dette tiltag.

 

·        Samtidig er Velfærdsministeriet sammen med KL i gang med at udvikle et digitalt sagsbehandlingssystem. Det skal give en mere systematisk sagsbehandling i kommunerne og dermed bÃ¥de frigive mere tid til andre opgaver, men ogsÃ¥ være med til at sikre at reglerne bliver overholdt. Sagsbehandlerne vil simpelthen blive understøttet i arbejdet gennem dette digitale sagsbehandlingssystem.

 

·        Til sidst vil jeg nævne, at vi selvfølgelig løbende følger op pÃ¥ kommunernes sagsbehandling og pÃ¥, om kommunerne overholder lovkravene. En del af den opfølgningsindsats bestÃ¥r bl.a. i Ankestyrelsens praksisundersøgelser, hvor sagsbehandlingsreglerne i en række kommuner bliver gennemgÃ¥et. Det er her muligt at se resultaterne pÃ¥ de enkelte navngivne kommuner. Kommunerne fÃ¥r selv en tilbagemelding pÃ¥ deres resultater, og de er forpligtede til at behandle undersøgelsen og dens resultater i kommunalbestyrelsen. Dermed sikrer vi, at den enkelte kommune politisk bliver gjort ansvarlig for sine resultater.

 

 

Ressourceprioritering og rekruttering er et kommunalt ledelsesansvar

 

·        I presseomtalen er manglen pÃ¥ arbejdskraft blevet brugt som undskyldning for manglende overholdelse af reglerne.

 

·        Jeg er fuldstændig klar over, at det kan være en stor udfordring for kommunerne at skaffe den nødvendige arbejdskraft. Regeringen har allerede bidraget med at skabe mere attraktive arbejdspladser pÃ¥ børneomrÃ¥det, bl.a. ved at give penge til sagsbehandlernes efteruddannelse.

 

·        Men det handler primært om, at den enkelte kommunalbestyrelse pÃ¥tager sig sit ansvar. Og det handler om, at kommunerne sætter fokus pÃ¥ god ledelse. Ledelse, der sikrer, at reglerne overholdes, og ledelse, der kan skabe attraktive arbejdspladser og tiltrække den nødvendige kvalificerede arbejdskraft. Og som jeg har været inde pÃ¥, viser praksisundersøgelsen, at nogle kommuner rent faktisk godt kan finde ud af dette her. Det mÃ¥ de andre kommuner lære af.

 

Kommunernes økonomi på børneområdet er god

 

·        PÃ¥stande om kommunernes dÃ¥rlige økonomi er som sagt en anden ofte brugt begrundelse for, at kommunerne ikke overholder loven. Det er ogsÃ¥ en pÃ¥stand, som fremføres pÃ¥ omrÃ¥det for udsatte børn og unge.

 

·        Jeg er ganske enkelt ikke enig i, at kommunernes økonomi generelt forhindrer kommunerne i at løse deres opgaver pÃ¥ børneomrÃ¥det.

 

·        Regeringen indgÃ¥r - som tidligere nævnt – i samarbejde med Kommunernes Landsforening en aftale, hvor vi bliver enige om de økonomiske rammer, som giver kommunerne mulighed for at løfte deres opgaver.

 

·        Herefter er det jo som bekendt op til de kommunale politikere at forvalte og prioritere midlerne – afstemt efter lokale forhold og behov. Regeringen hverken kan eller skal styre, hvordan de enkelte kommuner skal prioritere deres ressourcer.

 

·        Men det er ogsÃ¥ klar, at kommunernes prioriteringer skal ligge indenfor lovgivningens rammer. Kommunalbestyrelsen mÃ¥ ikke tage usaglige økonomiske hensyn, nÃ¥r der fx skal træffes en afgørelse om, hvilken konkret hjælp et barn skal have. Det betyder, at kommunalbestyrelsen ikke mÃ¥ tage økonomiske hensyn, der betyder, at der vælges en løsning, som ikke tilgodeser barnets behov.

 

·        Hvis vi ser pÃ¥ de kommunale budgetter fra 2007 til 2008, er der ikke noget, der tyder pÃ¥, at kommunerne generelt har problemer med at hÃ¥ndtere omrÃ¥det økonomisk.

 

·        De endelige budgetindberetninger for 2008 viser, at kommunerne i 2008 forventer at bruge 200 mio. kr. mere end i 2007 pÃ¥ omrÃ¥det for udsatte børn og unge. Dette tyder pÃ¥, at omrÃ¥det for udsatte børn og unge bliver prioriteret højt af kommunerne.

 

·        Fra regeringens side er der derudover fra 2005 til 2009 tilført kommunerne mere end 400 mio. kr. i forbindelse med anbringelsesreformen. Pengene skal bruges til en tidligere indsats over for udsatte børn, en forbedring af sagsbehandlingen og til at hjælpe anbragte børn, efter de er fyldt 18 Ã¥r.

 

·        Samlet set er det derfor svært at pÃ¥stÃ¥, at kommunerne generelt er svært presset rent økonomisk pÃ¥ dette omrÃ¥de.