Departementet

Holmens Kanal 22

1060 København K

 

Tlf. 3392 9300

Fax. 3393 2518

E-mail [email protected]

 

JL/ J.nr. 2007-22121-17

 

Folketingets Kommunaludvalg

 

 

 

 

 

Dato: 4. marts 2008

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Kommunaludvalgs brev af 24. januar 2008 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr.  46 (KOU Alm. del).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. : 46

 

”Ministeren bedes redegøre for, om ministeren har beføjelse til at indskærpe overfor kommunerne, at de skal anmelde ulovligheder, der forstyrrer kommunernes muligheder for at levere offentlig service herunder redegøre for, om ministeren i bekræftende fald vil anvende beføjelserne overfor Københavns Kommune i forlængelse af de ulovlige forældreblokader, eller om ministeren i benægtende fald kan angive mulige initiativer, der kan give ministeren de fornødne beføjelser.”

 

 

Svar:

 

Der er ikke i den kommunale styrelseslov eller andre retsregler inden for Velfærdsministeriets område bestemmelser, der giver Velfærdsministeren hjemmel til at pålægge eller indskærpe overfor kommunerne, at de skal anmelde ulovligheder.

 

Det fremgår endvidere af Justitsministeriet udtalelse, som er indhentet i anledning af spørgsmålet, jf. mit svar på Kommunaludvalgets spørgsmål 44, at der ikke gælder en almindelig pligt til at anmelde et formodet strafbart forhold eller en pligt for forvaltningsmyndigheder til at indgive politianmeldelse i anledning af formodet strafbart forhold begået af private.

 

Jeg har som velfærdsminister derfor ingen beføjelse til at indskærpe overfor kommunerne, at de skal anmelde ulovligheder.

 

På det foreliggende grundlag finder jeg ikke anledning til at tage initiativer vedrørende sådanne beføjelser.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

 

Karen Jespersen

 

/  Pernille Christensen