Folketingets Kommunaludvalg

 

 

 

 

 

Dato:

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Kommunaludvalgs brev af 24. januar 2008 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr.  45 (KOU Alm. del).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. : 45

 

”Ministeren bedes redegøre for, om det er i overensstemmelse med god forvaltningsskik, når en kommune undlader at anmelde ulovligheder f.eks. ulovlig blokade af en daginstitution, der har en væsentlig forstyrrende indflydelse på kommunens muligheder for at levere den service, som borgerne har krav på og ofte betalt for.”

 

 

Svar:

 

Velfærdsministeriet har som oplyst ved den foreløbige besvarelse af 1. februar 2008 indhentet en udtalelse fra Justitsministeriet i anledning af spørgsmålet.

 

Der henvises til mit svar på Kommunaludvalgets spørgsmål 44, hvori Justitsministeriet udtalelse er gengivet.

 

Det kommunale tilsyn, der varetages af de fem statsforvaltninger og Velfærdsministeriet, er et retligt tilsyn. De kommunale tilsynsmyndigheder fører således tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder, herunder forskrifter, der er udstedt i medfør af denne lovgivning.

 

Det kommunale tilsyn kan ikke tage stilling til, om kommunernes dispositioner er rimelige eller hensigtsmæssige, eller til spørgsmål om skønsudøvelse, så længe skønnet udøves inden for de rammer, der er fastsat i lovgivningen. Tilsynet kan endvidere ikke tage stilling til, om kommunerne overholder principperne for god forvaltningsskik. Der henvises til §§ 47 og 48 i lov om kommunernes styrelse (lovbekendtgørelse nr. 1060 af 24. oktober 2006).

 

Det falder således uden for Velfærdsministeriets kompetence at tage stilling til, om en kommunal beslutning eller undladelse er i overensstemmelse med god forvaltningsskik.

 

For en god ordens skyld skal det oplyses, at klager over kommunernes overholdelse af principperne for god forvaltningsskik eventuelt kan indbringes for Folketingets Ombudsmand. Folketingets Ombudsmand afgør selv, om en klage giver tilstrækkelig anledning til nærmere undersøgelse.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

 

Karen Jespersen

 

/  Pernille Christensen