"Hvilke muligheder ser ministeren for at kommuner, der er omfattet af særordninger, eftersom de er særligt vanskeligt stillede, får en adgang til kommunens deponerede midler. Og ser ministeren andre muligheder for at understøtte kommuner, der er særligt vanskeligt stillede, udover, hvad der følger af de eksisterende regler?"
Kommuner kan være vanskeligt stillede som følge af udefra kommende faktorer eller kommunens egne dispositioner – eller eventuelt en kombination heraf.
Som bekendt sikrer udligningssystemet, at der udjævnes til fordel for kommuner, der har et mindre gunstigt forhold mellem indtægtsgrundlag og udgiftsbehov. Herudover kan visse øvrige kommunaløkonomiske foranstaltninger komme vanskeligt stillede kommuner til gavn.
Der fordeles årligt tilskud til vanskeligt stillede kommuner efter udligningslovens § 16. Blandt disse har enkelte kommuner i en særlig vanskelig situation indgået udviklingsaftaler med ministeriet med henblik på at opnå langsigtet kommunaløkonomisk balance. Derudover anvendes lånepuljer til at give låneadgang til forskellige anlægsinvesteringer udover, hvad der følger af kommunernes almindelige låneadgang. I relation til deponering er der endvidere visse dispensationsmuligheder i forhold til at give deponeringsfritagelse til kommuner. Dispensationer ydes kun i tilfælde af, at kommunen befinder sig i en særligt presset likviditetssituation.
Ved økonomiforhandlingerne mellem regeringen og Kommunernes Landsforening drøftes sædvanligvis bl.a. særtilskud og lånepuljer. Der er således her mulighed for at foretage tilpasninger i lyset af situationen. Til brug for ministeriets vurdering af den kommunaløkonomiske situation følger ministeriet bl.a. også løbende kommunernes likviditetssituation gennem kvartalsvise indberetninger.
Jeg ser således ikke behov for at udvide mulighederne for at tilgodese vanskeligt stillede kommuner. Det bemærkes i den forbindelse, at regeringen for nylig har afskaffet en række særordninger i forbindelse med den kommunale finansieringsreform, hvilket vurderes at have øget gennemskueligheden i systemet mht., hvilke tilskud en kommune kan påregne. I stedet er den generelle udligning baseret på faste kriterier blevet øget. Nye særordninger vil således igen kunne hæmme overskueligheden af det finansielle system.