Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato:Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â 16.01.2008 Kontor:Â Â Â Â Â Â Â Â Kommunaljuridisk kt. J.nr.:Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â 2007-21012-54
|
Spørgsmål nr. 25
â€Ministeren bedes redegøre for, om det fremgik som en del af grundlaget for beslutningen om valgkredsreformen, at vi med de større storkredse kunne risikere flere tilfælde, hvor en kandidat opnÃ¥r valg til folketinget pÃ¥ trods af, at han eller hun har færre personlige stemmer end en af partiets andre kandidater i storkredsen, der ikke opnÃ¥ede valg, pÃ¥ grund af reglerne om fordeling af listestemmer samt om dette spørgsmÃ¥l vil indgÃ¥ i evalueringen af det første folketingsvalg efter valgkredsreformen.â€
Svar:
Jeg går ud fra, at spørgsmålet alene vedrører kandidater, der i de opstillingskredse, hvori de er opstillet, har fået tillagt partistemmer efter reglerne om sideordnet opstilling, jf. besvarelsen af spørgsmål nr. 24.
Valgkredsreformen blev forberedt af en parlamentarisk arbejdsgruppe nedsat i december 2004 efter beslutning af formændene for folketingsgrupperne. Folketingets formand var formand for arbejdsgruppen, der skulle udarbejde et forslag til nye valgkredse som følge af kommunalreformen. Forslag til andre ændringer i den gældende valgordning end dem, der var en nødvendig eller hensigtsmæssig følge af en ændret valgkredsinddeling, lå uden for arbejdsgruppens område.
Arbejdsgruppen afgav en indstilling til Udvalget for Forretningsordenen den 9. marts 2006, som på dette grundlag afgav beretning den 15. marts 2006, hvor udvalget opfordrede den tidligere indenrigs- og sundhedsminister til at fremsætte lovforslag i overensstemmelse med arbejdsgruppens indstillinger. Indenrigs- og sundhedsministeren fremsatte på baggrund af beretningen fra Udvalget for Forretningsordenen den 5. april 2006 forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget, jf. lovforslag nr. L 222, FT 2005-06, Tillæg A, s. 7403 ff. Lovforslaget blev med ændringer vedtaget som lov nr. 536 af 8. juni 2006.
Med den gennemførte ændring af valgkredsinddelingen er de tre landsdele tilpasset regionsgrænserne, ligesom de tidligere 17 amts- og storkredse er nedlagt og erstattet af 10 storkredse, hvis grænser er tilpasset de nye regioner og kommuner. De hidtil gældende regler for fordeling af partistemmer mellem de kandidater, partiet har opstillet sideordnet i opstillingskredsen, blev ikke ændret ved lov nr. 536 af 8. juni 2006. Som anført i arbejdsgruppens indstilling har arbejdsgruppen ved sit forslag til ny storkredsinddeling fulgt det princip, at hver region skal bestå af en eller flere hele storkredse, at hver storkreds skal bestå af en eller flere hele kommuner, at hver region som udgangspunkt skal bestå af to eller flere storkredse, idet Bornholm herved skal være sikret to kredsmandater, og at en region kan udgøre en kreds, hvis dette befolkningsmæssigt og geografisk skønnes mest hensigtsmæssigt. Arbejdsgruppen har endvidere tilsigtet en nogenlunde ensartet størrelse (vælgertal og kredsmandater) af storkredsene inden for en landsdel, ligesom arbejdsgruppen har taget hensyn til befolkningsmæssig og geografisk samhørighed.
Spørgsmålet om en eventuel øget risiko for, at en kandidat ved nye større storkredse som følge af de hidtil gældende regler for fordeling af partistemmer ved sideordnet opstilling skulle opnå valg til Folketinget på trods af, at han eller hun havde opnået færre personlige stemmer end en af partiets andre kandidater i storkredsen, der ikke opnåede valg, indgik ikke i den parlamentariske arbejdsgruppes overvejelser og indstilling om nye valgkredse som følge af kommunalreformen og dermed heller ikke i bemærkningerne i det lovforslag, som blev fremsat af indenrigs- og sundhedsministeren på den baggrund. Spørgsmålet herom var heller ikke genstand for spørgsmål fra Folketingets side under Folketingets behandling af lovforslaget og er ikke omtalt i den betænkning, der blev afgivet over lovforslaget.
Velfærdsministeriet vil i lighed med de publikationer, Indenrigs- og Sundhedsministeriet har udgivet om de tidligere folketingsvalg, udgive en publikation om folketingsvalget i 2007. Velfærdsministeriet vil i denne publikation beskrive, i hvilke tilfælde det forekommer, at sideordnet opstillede kandidater har opnået valg til Folketinget på trods af et lavere personligt stemmetal end en af partiets øvrige kandidater i storkredsen, der ikke opnåede valg.