Departementet

Holmens Kanal 22

1060 København K

 

Tlf. 3392 9300

Fax. 3393 2518

E-mail [email protected]

 

ARM/ J.nr. 2007-6635

Folketingets Kommunaludvalg

 

 

 

 

 

Dato: 20. december 2007

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Kommunaludvalgs brev af 6. december 2007 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 21 (KOU Alm. del).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 21:

 

”Hvor ofte får en ældre, der er visiteret til hjemmehjælp, gjort rent? Tallene bedes angivet både på landsplan og for de enkelte kommuner.”

 

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rasmus Prehn (S).

 

 

Svar:

 

Der finder i dag ikke en systematisk registrering sted i kommunerne af, hvor ofte de ældre, der er visiteret til praktisk hjælp, får gjort rent. Der foreligger derfor ikke statistik, der kan danne grundlag for en direkte besvarelse af spørgsmålet.

 

I Danmarks Statistiks årlige sociale ressourceopgørelse opgøres antallet af leverede hjemmehjælpstimer og antallet af modtagere af varig hjemmehjælp. De seneste offentliggjorte tal er fra uge 10 i 2006. Her blev der på landsplan leveret 153.188 timers praktisk hjælp ugentligt til 157.995 modtagere på 67 år eller derover. Det vil sige, at den enkelte ældre i gennemsnit modtog ca. 1 times praktisk hjemmehjælp pr. uge (hvis der leveres 2 timer hver anden uge, registreres dette som 1 time i optællingsugen).

 

 

 

 

 

 

 

Jeg kan supplerende oplyse, at SFI's undersøgelse af brugertilfredsheden på ældreområdet offentliggjort i oktober 2007 viste, at 84,2 pct. af hjemmehjælpsmodtagerne var tilfredse eller meget tilfredse med kvaliteten af den praktiske hjælp. 8 pct. af modtagerne var utilfredse eller meget utilfredse.

 

 

 

 

 

Karen Jespersen

 

/ Birgitte Olesen